Nu er der gang i julehandlen

Julemanden kom til Sindal

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SINDAL:Der er kort tid til jul, vi har alle travlt - og mon vi når det hele? Derfor måtte julemanden også skynde sig at komme til Sindal By fredag aften, så han kunne sætte julehandlen i gang til gavn og glæde for store og små. Og julemanden havde så travlt med at komme til Sindal, at han lånte en brandbil, der med fuld udrykning kunne transportere ham til byen.

Man kunne se, at julemanden var ventet med længsel, for både børn og voksne samlede sig i god tid før hans ankomst på Nørretorv og stod tålmodigt ventende i sne og kulde.

Præcis kl. 18 skete det alle havde set frem til. Julemanden ankom, og børnene løb hen i hans favn og fik sig en kærlig krammer.

Men det var ikke kun julemanden, der var klar. Forretningerne havde pyntet op og modtog gæstfrit alle med varme, slik, pebernødder, kaffe og masser af gode juletilbud.

DDS spejderne havde opstillet deres hyggelige julehus på Nørretorv, hvorfra de solgte lodder til tombolaen og juletræer. Det var også herfra, der blev udtrukket vinderen af et gavekort på 2500,00 kr. til EC-Møbler, og den heldige blev Anna Marie Thomsen fra Astrup, der havde vindernumret på den medbragte DDS julekalender.

FDF spejderne havde opstillet en stor grill, så der kunne sælges masser af lækre grillpølser samt æbleskiver. Til æbleskiverne kunne man få et glas gratis gløgg, som Handelsstandsforeningen var vært ved.

I Nordjyske Bank var der også masser af julestemning, og den professionelle fotograf Søren Homann fotograferede børnene til julekort.

Sindal Bykirke var også med til at fejre starten på julemåneden. Her var der en lille musikgudstjeneste ved sognepræst Hanne Jørgensen, og Trio Tano spillede stemningsfuld klassisk musik. Efter gudstjenesten blev der budt på norske klejner og kaffe i våbenhuset.

Mandelkogeren sørgede for den, at den rette juleduft spredte sig i byen, og sammen med julemandens julemusik fra lirekassen var der rigtig julestemning overalt.

- Vi har haft en god omsætning, måske endda lidt bedre end sidste år, men desværre har der ikke været så mange mennesker i byen, som der plejer, så handlen er mest foregået inden kl. 18, fortalte indehaveren af Ost og Vin Lækkerier Glenda Borup, der også kan fejre, at det er nøjagtig tre år siden, hun åbnede forretningen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.