Nu er det forår
Lørdag blev den lyse tid hyldet i Aalborgs gader med dans og sambatrommer

Foråret - og karneval - er på vej. Det blev markeret til lørdagens Carrus Navalis-optog. Foto: Grethe Dahl
Galleri - Tryk og se alle billederne.
AALBORG:De sidste tegn på vinter blev brudt, da havets skib, Carrus Navalis, lørdag traditionen tro blev ført gennem Aalborgs gader. Det årlige Carrus Navalis-optog indtog Aalborgs gader med dunkelfolket i front, der jagede det sidste af den mørke vinter væk. De blev efterfulgt af plovmanden, såmanden og dansegrupperne Poco Loco og afrogruppen Vimoroz.
Undervejs gjorde havets skib og resten af optoget ophold. Her proklamerede Admiral Bramwell Flyckt, at foråret er kommet.
Udover forårsjævndøgnet skulle lørdagens optog gøre opmærksom på den store karnevalsfest i Aalborg, der løber af stablen 16.-24. maj i år.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.