Nu er det slut med den amerikanske "Forbrydelsen"

Den amerikanske version af "Forbrydelsen" bliver for anden gang lagt i graven.

Nu er det slut med den amerikanske "Forbrydelsen"

Den amerikanske tv-kanal AMC aflyser "The Killing" efter tredje sæson. Det skriver E! Online.

- Vi har truffet den svære beslutning ikke at arbejde videre med den fjerde sæson af "The Killing", skriver AMC i en pressemeddelelse.

"The Killing", der er den amerikanske udgave af DR's hit-serie "Forbrydelsen", fik amerikansk premiere den 3. april 2011.

Serien blev første gang stoppet efter anden sæson. Grunden var dengang, at serien mistede omkring 30 procent af seerne efter at mordet på Rosie Larsen, den amerikanske Nanna Birk Larsen, ikke blev opklaret i første sæson.

Den amerikanske version af "Forbrydelsen" var ellers et hit fra starten, og første afsnit havde 2.7 millioner seere. Finalen i tredje sæson havde dog kun 1.5 millioner seere, og det er det, der nu får AMC til at afbryde serien.

Den danske "Forbrydelsen" har fået anerkendelse verden over ved at vinde den britiske BAFTA-award og være nomineret til den prestigefulde amerikanske Emmy Award to gange.

Ligesom den amerikanske udgave, har "Forbrydelsen" også kørt tre sæsoner i Danmark.

Newspaq

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst