Nu er grænsen nået

Så blev det 2009, og på næsten vanligvis er januar præget af nytårsforsætter, slankekure og lommesmerter. Tilføj så finanskrise, bankkrak og stigende arbejdsløshed, så burde vi danskere være på sammenbruddets rand, men vi er på forunderlig vis ukuelige optimister. Noget, jeg personligt sætter stor pris på.

Men jeg synes, grænsen er nået, når Velfærdsministeriet udsender en folder til alle modtagere af pensioner, indeholdende en vejledning i, hvordan de igen kan blive lønmodtagere. Det er optimisme i overmål og næsten også udtryk på mangel på respekt for pensionisterne. Lad mig blot nævne, at der de seneste måneder er sket mange fyringer, og usikkerheden medvirker til forsigtighed i forhold til nye ansættelser. Desuden har arbejdsløse repræsentanter for ”det grå guld” de seneste år med udpræget vækst og fremgang haft mere end svært ved at komme i arbejde. Derfor synes jeg, det grænser mod hån og spot at udsende en sådan pjece med opfordring til at søge ud på arbejdsmarkedet igen, for hvad er lige sandsynligheden for, at de, der eventuelt vælger at tage udfordringen op, vil få held med projektet? Desværre er det ikke en let opgave som senior at finde et 19 timers job, det gennemsnitlige ugentlige timetal, der kræves, hvis pensionen skal udsættes, og en pensionist skal genindtræde på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at den generation, der er på pension nu, mere end nogle andre i mange år har slidt og slæbt på arbejdsmarkedet og bidraget til velfærdssamfundet. Når de så vælger at blive pensioneret eller er blevet presset på pension, hvorfor skal de så viftes om næsten med budskaber a la ”skulle du ikke lige overveje at tage en tørn mere?” eller ”er du nu helt sikker på, at du har taget det rigtige valg? Overvej det lige igen”. Det synes jeg ikke er ordentligt, og da slet ikke at et ministerium sætter sig i spidsen for projektet. Selvfølgelig er der nogle blandt vores ældre, der både kan og vil blive ved med at arbejde og hvis de har mulighed for det, så er det selvfølgelig i orden. Omvendt ville det da være bedre, om vi kunne finde beskæftigelse til de mennesker, der dels allerede er ledige, men også de, som desværre ser ud til at risikere ledighed i den kommende tid. Jeg er helt med på, at der på sigt kan blive mangel på arbejdskraft, men synes ikke, at fokus skal være på at genindkalde folk på arbejdsmarkedet. Lad i stedet fokus være på at fastholde folk på arbejdsmarkedet samt at få de ledige hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Det tror jeg vil give de bedste resultater på sigt, og dermed kan hensynet til samfundet og det enkelte menneskes valg gå op i en højre enhed. Til gavn og glæde for alle. Så kære Velfærdsministerium, send pjecen til folk, der stadig er på arbejdsmarkedet og gerne en pjece målrettet til virksomhederne, således det i stedet kan indgå som en aktiv del af seniorpolitikkerne rundt omkring, for det her budskabet kan gøre en forskel. Desuden vil det menneskeligt betyde meget at folk tilbydes at kunne blive på jobbet, hvis de ønsker det. Måske kan det endda gøre såkaldte 50- og 60-plussere endnu mere attraktive som arbejdskraft – hvem ved. Jeg vil slutteligt ønske alle pensionister til lykke med deres pension og ret til at beholde den uden løftede pegefingre. Nyd livet og pensionen – jeg er sikker på, at det velfortjent. Inge Kjær Andersen arbejder i den offentlige sektor. Medlem af Socialdemokraternes øverste organisatorisk led: Partistyrelsen og er formand for hhv. Socialdemokratiets Kulturudvalg og Kirkepolitiske Netværk. Formand for Hans Egedes Kirkes Menighedsråd.