Nu får han chancen

Nicolai Larsen får muligheden for at vise sit værd som førstemålmand i AaB.

Nicolai Larsen får måske sin store chance i efteråret. Foto: Michael Koch.

Nicolai Larsen får måske sin store chance i efteråret. Foto: Michael Koch.

Med Karim Zazas exit har AaB reelt kun en målmand tilbage i førsteholdstruppen til den kommende sæson. Sportsdirektør Lynge Jakobsen erkender, at AaB skal hente en ny målmand, så man har to i truppen. Men han vil ikke garantere, at en eventuel ny målmand bliver førstevalg, selvom Nicolai Larsen endnu har sin første Superligakamp til gode. Som det ser ud lige nu, bliver Nicolai Larsen førstemålmand, siger sportsdirektøren. - Sådan er det jo altid. Man vil gerne have 40 års erfaring for en 18-årigs løn. - Men nu har vi kigget Nicolai an i det seneste år. - Som det er lige nu, så er Nicolai den vi starter ud med - også selvom der kommer en anden ind, siger Lynge Jakobsen. - Jeg regner, da egentlig med, at de henter en anden, men jeg føler, at jeg har udviklet mig meget til træningen. - Selvfølgelig vil der komme nogle svipsere, når man er en ung målmand. - Men hvis man ikke laver fejl, så udvikler man sig heller ikke, siger Nicolai Larsen.