Nu flytter tyvene til sommerlandet

Tyverier 1. oktober 2002 08:00

Kriminalpolitiet frygter, at indbrud i sommerhuse nu vil tage til. I de seneste dage er der anmeldt en håndfuld af slagsen i Øster Hurup. - Nu er sæsonen slut, og folk har forladt sommerhusområderne. Så viser erfaringerne, at tyvene tager fat igen. Der er al mulig grund til, at ejerne af fritidshuse holder ekstra øje med deres boliger, siger kriminalkommissær Hans Mikkelsen fra Hobro Politi. I et hus på Over Åen 1, Haslevgårde i Øster Hurup, blev der stjålet tv, kaffemaskine, videoafspiller, bestik, telefon og meget andet. Tyven kom ind ved at knuse en rude. Der er også anmeldt indbrud i tre fritidshuse på Marens Plads i Øster Hurup.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...