Nu går det endelig godt

Otte børn med autisme skal flyttes - forældrene er fortvivlede

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Magnus ved ikke, at han måske skal skifte skole. Hans forældre håber aldrig, at de fortælle ham om det.

Magnus har trukket begge sine bare fødder op i sofaen. Han sidder i tusmørket i skæret fra sin Nintendo ds. Lige nu er der ro og fred i rækkehuset i Støvring, hvor otteårige Magnus bor med sin lillebror Andreas på fem år, sin mor Bodil Grønborg Brun, far Terje Seidenfaden og katten Findus. Bodil bruger det rolige øjeblik til rutinemæssigt at kigge på skoleskemaet på køleskabet. Magnus skal have både gymnastik og svømning i morgen, og mens Terje laver aftensmad, pakker hun hurtigt to plastikposer med tøj og putter dem i Magnus skoletaske. Kontaktbogen ligger på køkkenbordet. Hver eneste dag skriver Bodil beskeder til skolen, som svarer med korte beskrivelser af, hvordan dagen er gået. Magnus henvender sig ikke selv til lærerne, så kontaktbogen er hans talerør, hvor han gennem sine forældre kan få tingene sagt. Den lille sorte bog er fyldt med beviser på, at det går fremad for Magnus. Dagligdagen fungerer nogenlunde nu. Siden Magnus i 2008 begyndte i en specialklasse for børn med Autisme Spektrum Forstyrelser på Arden Skole, er der faldet en smule ro over familien og Magnus. Forældre i fælles kamp Bodil og Terje er et af otte forældrepar til børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser, som kæmper for, at deres børn kan fortsætte på skoler uden for Rebild Kommune. Ikke fordi skolerne ligger uden for kommunen, men fordi børnene for første gang trives i et skoletilbud. - Hvis Magnus skal skifte skole nu, vil han opfatte det som om belønningen for, at det går ham godt er, at han skal begynde helt forfra. Den tryghed og tillid som Magnus langsomt har kæmpet for at bygge op til kammerater, lærere og omgivelserne i Arden gennem halvandet år er hele fundamentet for, at det endelig går ham godt. Alt det kan han jo ikke tage med i skoletasken til et nyt sted, siger Terje. Frank Ibsen har siden oprettelsen i 1998 været forstander på Autismecenter Nord-Bo. Han lægger vægt på, at børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser kræver så høj grad af sammenhæng i hverdagen som overhovedet muligt for at fungere optimalt. En længere utryghedsperiode, som for eksempel et skoleskift, vil derfor altid påvirke både barn og familie. - De her børn er skrøbelige, men de reagerer meget forskelligt på forandringer. Hvis det går bedst, falder barnet relativt hurtigt til i en ny klasse. - Hvis det ikke går så godt, kan barnet udvikle angst, depression, udadreagerende adfærd og manglende selvværdsoplevelse, siger Frank Ibsen. Magnus forældre har oplevet, hvordan deres dreng kan reagere. De frygter, at et skoleskift får Magnus til at bryde sammen. - Han vil nægte at tage af sted om morgenen. Han vil fysisk kæmpe imod og græde som pisket, ligesom han gjorde hver gang, vi afleverede ham i børnehaven. Med tiden vil han nok resignere, autismen vil blive værre og få overtaget i ham, frygter Bodil. Magnus ved ikke, at Rebild Kommune vil have ham fjernet fra skolen i Arden. Selvom frygten for at Magnus skal skifte skole hele tiden fylder tankerne, taler Bodil og Terje aldrig om det, når Magnus er der. De håber, at de aldrig kommer til at fortælle ham om det. At det på en eller anden måde går væk, så livet kan fortsætte. Imens de kæmper og håber, forsøger Bodil og Terje, så godt de kan, at hjælpe Magnus til at fungere så godt som muligt. Et skridt foran - altid - Vi skal hele tiden være mindst et skridt foran Magnus. Selv den mindste afvigelse fra den plan, han har inde i hovedet, kan slå Magnus ud af kurs. Bare vi vil købe ind på vej hjem fra en tur uden at have fortalt Magnus det, bryder hele hans verden sammen. Han råber og skriger så højt, at det gør ondt i ørene. Hjernen er helt lammet. Det føles som tortur, og det kan tage lang tid, før han holder op igen. fortæller Bodil. Flere gange om dagen kan Magnus eksplodere i raseri. Han slår ud efter sine forældre, eller sin lillebror eller han kaster ting rundt i huset eller hamrer løs på dvd-maskinen, hvis den ikke gør, som han vil. - Vi vænner os til det, fortsætter Bodil, men det kræver næsten al vores vågne tid at fortælle Magnus, hvad han skal resten af dagen og i morgen. Vi skal fortælle det hele ned i mindste detalje og flere gange. Igen og igen. Hele tiden, så han er tryg ved det, der skal ske. I fire år mens Magnus gik i børnehave, fungerede familien kun med nød og næppe - en time af gangen. Terje beskriver det som et helvede. Både for Magnus og for familien derhjemme. - Det var som om, han landede fra månen hver eneste morgen. I fire år talte han ikke til de voksne. Ingen forstod ham, og ingen hjalp ham i det første stykke tid. Heller ikke os, fortæller Terje. Selvom kommunen trådte til med støttepædagog i børnehaven og psykologhjælp på forældrenes opfordring, blev det aldrig tåleligt for Magnus i børnehaven. Tingene blev hurtigt nemmere, da Magnus efter et ekstra år i børnehaven fik stillet diagnosen Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret (GUU), i foråret 2008, og begyndte i specialklassen på Arden Skole efter sommerferien. Presset på familien er ikke helt så massivt, som det har været. - Nu har han gået på Arden Skole i halvandet år, og det går rigtig godt. Magnus ser glad ud, og lærerne siger, han har det godt. Fagligt har han ingen problemer. Alligevel har jeg stadig svært ved helt at tro på, at det er rigtigt. Det er svært at slippe ham og tilgive sig selv alle de år, hvor Magnus skulle have haft hjælp, men hvor alle svigtede ham, siger Bodil Det er svært for hende at tale om. Det gør øjeblikkeligt ondt i maven. Sådan får hun det også, når det skoleskifte, som Rebild Kommune insisterer på trænger sig vej igennem tankerne. Penge at spare på flytning I april besluttede byrådet i Rebild at oprette en ny specialklasse på Skørping Skole. Som konsekvens af beslutningen skal børn, der passer ind i tilbuddet hentes hjem fra skoletilbud uden for kommunen. Børne- og ungdomsforvaltningen mener, at der kan spares 2,3 millioner kommunal kroner ved at undervise de otte elever i Skørping i stedet for uden for kommunegrænsen. Et økonomisk perspektiv, som kan hjælpe den slunkne kommunekasse og som allerede er regnet ind i det kommunale budget. Seks af de otte børn, som kommunen vil hente hjem, går ligesom Magnus i specialklasser på Arden Skole. To går på hver sin specialskole i Aalborg. Et lyn fra en klar himmel I et brev til forældrene 28. maj, tre uger før sommerferien, meddelte Rebild Kommune, at børnene allerede efter sommerferien skulle begynde i den nye specialklasse i Skørping. - Vi var på vej ud for at handle, og jeg tog posten med i bilen. Da jeg åbnede brevet fra kommunen, tabte jeg fuldstændigt luften, og jeg kunne ikke fortælle Terje om det, fordi ungerne sad bagi, husker Bodil, som senere samme dag stod ved havedøren og tænkte på, hvordan hun nogensinde skulle få fortalt Magnus, at han skal skifte skole. Ingen af forældrene havde hørt om kommunens planer, før brevet om skoleflytningen lå i postkassen. Forældrene fandt frem til hinanden, og de satte sig for sammen at kæmpe for at ændre politikernes beslutning. De har skrevet lange breve til politikerne uden at få svar. De mødte op til et af børne- og ungdomsudvalgets møder, for at fortælle politikerne om deres bekymringer. De fik to minutters taletid. Et par kommunale svipsere "Vejledning om sagsbehandling i sager om specialundervisning," er udarbejdet af sekretariater for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, Undervisningsministeriet, KL, Danske Regioner og Danske Handicaporganisationer. Vejledningen er en hjælp til kommuner som Rebild og udstikker blandt andet retningslinjer for, hvordan sager om hjemtagelse af børn skal behandles. Vejledningen findes i forvaltningen, men der er hverken foretaget partshøringer eller holdt dialogmøder med forældregruppen. Skolechef i Rebild, Per Larsen, erkender, at det første brev var forhastet. - Der var nogle svipsere. Vi greb tingene forkert an, og det skal jeg beklage. Derfor annullerede vi meget hurtigt hjemtagelsen, siger han. Men kun midlertidigt, for sagsbehandlingen fortsatte, og forældrene blev indbudt til dialogmøder og til hver især at afgive en partshøring omkring flytningen af deres barn. Forældrene oplevede dog aldrig, at der var tale om en dialog, men for at stå så godt som muligt beslutter samtlige forældre at følge proceduren og skrive partshøringer til forvaltningen. - Det har været et sygt spil for galleriet, som vi følte os tvunget til at spille med i for ikke at forringe vores muligheder for senere at klage. Der har overhovedet ikke været nogen dialog, og det har hele tiden været gennemskueligt, hvad kommunen ville. Nemlig at spare penge. Beslutningen var truffet, og der var intet, vi kunne gøre eller sige, som kunne lave om på den beslutning, mener Bodil. I begyndelsen af december modtager forældrene den endelige afgørelse fra kommunen. Enslydende konklusioner i afgørelserne fastholder beslutningen om, at de otte børn skal begynde i specialklassen i Skørping. Nu med skolestart i august 2010. Forældrene er rystede Bodil og Terje er som de øvrige forældre rystede over kommunens sagsbehandling. - Da Magnus fik stillet diagnosen, fik vi den hjælp, vi skulle have. Med brevet i foråret var det som om, kommunen vendte på en tallerken, siger Terje. Sagen om Magnus skoleskift har været en øjenåbner til den kommunale realitet, for Bodil. - Jeg troede ikke, at det her kunne foregå i Danmark. Jeg troede kun, at den slags proformaforløb foregik i uciviliserede lande. Det er ubeskriveligt, at de mennesker, vi som borgere skal have tillid til, kan behandle borgere sådan. For mig har det været en brat opvågning fra min naive tro på, at kommunen har interesse i sine borgere. Det Rebild Kommune har gjort her, bør bekymre alle borgere i Rebild, mener hun. Kommunen ødelægger alt Forældrene har efter kommunens endelige afgørelse klaget til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. En uafhængig klagemyndighed, der træffer afgørelse i klager over kommuners tilbud om specialundervisning til elever i folkeskolen. Forældrene i Rebild håber at få medhold i deres klager, så deres børn kan blive, hvor de er. Landsforeningen Autisme har fuldt forældrenes kamp mod Rebild Kommune fra sidelinjen. Foreningen ser mange kommunale hjemtagelser hvert år, og formand Morten Carlsson er rystet over det, der foregår i Rebild. - Jeg mener, at det Rebild Kommune er i gang med er en regulær skandale. Kommunen er ved at ødelægge det hele for de her børn, som har kæmpet i årevis for at nå til der, hvor de er nu, siger Morten Carlsson. Han mener, at kommunen i stedet for at presse forældrene burde glæde sig over, at børnene trives, og gøre alt for at bakke forældrene op for at fastholde den positive udvikling. For Morten Carlsson er sagen i Rebild et klart eksempel på, hvordan kommunerne er gået på jagt efter økonomiske besparelser på områder, som han mener, at kommunerne burde holde fingrene fra. - Jeg mener, at Rebild Kommune gør det optimale for at genere sine handicappede børn og deres forældre i bestræbelserne på at opnå en ikke dokumenteret økonomisk gevinst, lyder kritikken fra Morten Carlsson. Kassen er tom - beklager Som langt de fleste kommuner i landet er Rebild presset på økonomien. Især på det specialiserede område, hvor udgifterne til blandt andet specialundervisning i de seneste år nærmest er eksploderet. Børge Olsen (UP) var indtil årsskiftet medlem af børne- og ungdomsudvalget i Rebild. Han er sikker på, at det nye tilbud i Skørping er lige så godt, som børnenes nuværende undervisningstilbud, men han erkender, at argumentet for at hente de otte elever hjem bunder i et ønske om at spare penge. - Hvis der var penge nok, var det langt lettere at lade børnene blive, hvor de er. Men det er der ikke. - Alle kommuner - også Rebild - er presset af h...... til på økonomien, og arbejder derfor benhårdt på et oprette egne tilbud til borgerne så billigt som muligt, så der kan spares penge, konstaterer han. - Når kassen er tom, er vi som politikere nødt til at gøre noget. Det er dybt beklageligt, at vi er nødt til at sætte en prop i i forhold til handicappede børn. Jeg skal være den første til at beklage det, men sådan er virkeligheden, og det bliver ikke nogen fest at sidde i byrådet og skulle træffe mange flere af den her slags beslutninger i de kommende år, siger Børge Olsen, som ikke stillede op til valget 17. november. En nødvendig beslutning Som den eneste af de nuværende medlemmer af børne- og ungdomsudvalget sad Solveig Værum Nørgaard (V) også i børne- og ungdomsudvalget før valget. Hun mener, at hun har været med til at træffe den rigtige beslutning. - At hente børn hjem til tilbuddet i Skørping var en nødvendig beslutning. Både for at få børn nok til at tilbuddet kan fungere optimalt, men også fordi, der er nogle økonomiske perspektiver, som vi ikke kan lukke øjnene for, siger hun. Solveig Værum Nørgaard beklager, at også handicappede børn skal være med til at betale for, at kommunens økonomi ikke hænger sammen. - Men jeg mener ikke, at et skoleskift er en uoverstigelig pris for børnene og deres forældre at betale, siger Solveig Værum Nørgaard. Hun håber, at forældre takker ja til det nye tilbud, og at de vil bidrage konstruktivt til, at den svære overgangsperiode vil lykkes. Den udmelding får forældrene op i det røde felt. De mener, at det vil svare til, at kommunen først brækker benene på deres børn for bagefter at bede om hjælp til den svære helingsproces. Der er ikke flere kræfter Mørket har lagt sig over Støvring. Efter den behandling Bodil og Terje har oplevet på Magnus vegne, har de svært ved at tænke på endnu en svær periode for deres søn. De sidder i stuen med en frygt dybt i maven. En frygt for at et skoleskift kan sende Magnus tilbage til stenalderen, som Terje formulerer det. - Hverken Magnus eller resten af familien har energi til at begynde helt forfra en gang til. Og hvad nu, hvis han ikke falder til og ikke trives, spørger Terje. Det spørgsmål hænger i luften et øjeblik, inden Bodil konstaterer, at hun ikke har tillid til, at Rebild Kommune kan håndtere den situation. Hun er også bange for, hvilken pris Andreas skal betale, hvis al forældrenes energi igen skal rettes mod Magnus. - Nu går det endelig nogenlunde, og vi kan slappe en lille smule af og nyde at være familie sammen. Vi har oplevet, hvordan situationen er, når Magnus ikke trives, og den risiko kan vi simpelthen ikke forsvare at udsætte Magnus og resten af familien for, fortsætter Bodil. Frit skolevalg bliver dyrt Rebild Kommune lægger vægt på, at specialklassen i Skørping er et tilbud. Bodil og Terje kan nemlig frit vælge skole for Magnus. Den ret har alle forældre til børn i folkeskolen. Ved at vælge frit skolevalg kan børnene fortsætte i deres nuværende klasser, men prisen er høj. Forældre skal selv betale for transporten til og fra skole, hvis de ønsker at bruge et andet tilbud til deres barn end det, kommunen henviser til. De otte forældrepar vil sandsynligvis bruge deres ret til frit at vælge skole og sige nej tak til tilbuddet i Skørping. Sker det, falder de formodede besparelser på gulvet for kommunen, og politikerne står tilbage med en besparelse på 95.000 kroner for transport af de otte børn til og fra skole. Den udgift bliver i stedet lagt over på forældrene. - Magnus skal ikke skifte skole. Det skal han bare ikke. Så må vi selv finde ud af transporten, selvom vi ikke ved, hvor de penge skal komme fra, siger Bodil.