Nu går gæsterne først en tur i kostalden

Niels Erik Vester Nielsen har erstattet malkekøerne med en flot udstilling af gamle maskiner og redskaber

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mindre værktøj er hængt op på væggene.

FREDBJERG:Når Lisbeth og Niels Erik Vester Nielsen får gæster på Granhøjgård i Tandrup, så styrer gæsterne gerne direkte mod kostalden i stedet for stuehuset. De vil nemlig se, om der er kommet nyt til samlingen. Siden Niels Erik Nielsen for et par år siden besluttede sig for at sælge gårdens cirka 40 malkekøer og leje jorden ud, har han haft travlt med at bygge de tidligere stalde om. Samtidig voksede interessen for at samle gamle ting, så nu rummer den tidligere kostald en flot udstilling af gamle landbrugsmaskiner og redskaber. - Vi skulle ellers have investeret i en masse nyt inventar. Men jeg blev 60 år sidste sommer, og der er ingen af børnene, der er interesseret i at overtage gården. Den er også alt for bette. Så det var et godt tidspunkt at stoppe på, konkluderer Niels Erik Nielsen. I stedet har han nu taget et deltidsjob hos Himmerlands Vikarservice, for han vil heller ikke gå hjemme uden et job. Hans kone Lisbeth gør stadig rent på Farsø Skole hver eftermiddag. - Det har været rigtig positivt, og det er faktisk blevet til meget mere, end jeg havde forestillet mig. Jeg passer ikke køer, men maler, kalker og laver alle mulige småreparationer for folk. Det er tit ældre mennesker, der bor på landet, og som ikke overkommer at passe det hele. Og så får jeg tit nogle ting, som de har haft stående, og som de synes kan komme til ære og værdighed hos mig, fortæller Niels Erik Nielsen. Rygtet om, at han har skabt en flot udstilling hjemme i kostalden, har nemlig spredt sig. - Jeg har ellers aldrig samlet på gamle ting før. Jeg har altid haft interessen, men hverken tingene eller pladsen. Så det er kommet i løbet af de sidste år, efter at vi satte køerne ud. Nogle af vores rigtig gode venner overlod os en masse fine ting, fordi de ikke selv havde plads. Det blev starten på samlingen, fortæller Niels Erik Nielsen. Nu er der imidlertid gået sport i at få udstillingen så fin som muligt. Gulvet i kostalden er erstattet af fint grus, og her står gamle vogne, tærskemaskiner, plove og såmaskiner stillet op på rad og række. Håndredskaber er hængt op på de hvide vægge, og andre ting er sat op i montrer med lys i. Der er en afdeling med gamle mælkejunger og mælkeflasker, adskillige maskiner til at vaske og snitte roer med, en komplet kartoffelsortérmaskine, kværne, harver, gamle vægte og meget, meget mere. - Jeg er blevet foræret det meste. Noget har jeg bare lånt, og hvis vi sælger gården en dag, skal ejerne eller deres børn have tingene tilbage igen, hvis de vil, siger Niels Erik Nielsen og tilføjer: - Det kan da også være, at dem, vi sælger gården til, gerne vil overtage samlingen. Tingene skal i hvert fald ikke spredes for alle vinde igen, når nu de er blevet samlet. De, der har bidraget til udstillingen, har alle fået at vide, at de bare kan komme og kigge på. - Det kan også sagtens være, at vi på et tidspunkt vælger at holde åben have og vise udstillingen frem for gæster i den forbindelse, siger Niels Erik Nielsen.