Nu går jyderne efter flertal i DaBU-toppen

Vil stikke kæp i hjulet for sjællandsk overtal

Ole Fink Mejlgaard
Car­sten Møl­ler Niel­sen fra Hjør­ring går ef­ter den le­dige post som kas­se­rer i Danmarks Bok­se-Union.Foto: Ben­te Po­der
Hjørring 2. september 2007 06:00

NORDJYLLAND: Efter en årrække med sjællandsk dominans i toppen af dansk amatørboksning vil jyderne forsøge at sikre sig flertallet i den fem mand store bestyrelse for Danmarks Bokse-Union, når der i dag er repræsentantskabsmøde i Idrættens Hus i Brøndby. Som formand for Jydsk Amatør Bokse-Union er Hans Boesen fra Vejle født medlem af DaBU-bestyrelsen, men i dag stiller han op til kampvalg om den ledige post som næstformand, efter at John Dalby fra Århus efter flere år på posten har besluttet sig for at trække sig. Samtidig agter JABU-kasserer Carsten Møller Nielsen fra Hjørring at gå efter den ledige post som kasserer i DaBU efter at Leif Jensen fra Næstved. Dermed udfordrer de to jyske bokseledere reelt det nuværende flertal i DaBU-bestyrelsen, som har indstillet sjællænderne Stig Bøgeskov Nielsen og Erik Svendsen til de to ledige poster. Får de to JABU-folk magt, som de har agt, så vil der for første gang i flere år være jysk flertal i DaBU-bestyrelsen. Ikke fedtet Hvis Hans Boesen bliver valgt som ny næstformand i bokseunionen, så forlader han nemlig posten som JABU-formand, og hans afløser vil være født medlem af DaBU-bestyrelsen. - Vi trænger til en ny besætning i DaBU’s bestyrelse. Og vi stiller op, fordi vi vil være med til at udføre et stykke redeligt arbejde. Ellers gør vi det ikke, fastslår Carsten Møller Nielsen, som til daglig er kriminalbetjent ved Nordjyllands Politi. Hvis det lykkes ham at blive valgt som ny kasserer i DaBU, så overtager han ansvaret for en kriseramt økonomi, der er blevet yderligere presset af et underskud på godt 317.000 kr. i det seneste regnskabsår. Den kedelige tendens vil Carsten Møller Nielsen gerne være med til at stoppe. - Jeg plejer ikke at være fedtet, men jeg er meget påpasselig, som Carsten Møller Nielsen beskriver sit forhold til penge.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...