Nu handler det om kynisme og mentale reserver

Tabellen lyver aldrig - og dog

ESBJERG:Tabellen lyver aldrig. Og dog. Det virker grotesk, at AaB er bundhold i Superligaen i fodbold efter fem nederlag i syv runder, for rent faktisk har holdet spillet om ikke prangende kampe, så dog ganske pænt og faktisk også målsøgende i flere af de seneste opgør, mod så gode hold som FCK, Brøndby, franske Auxerre og nu Esbjerg. Men fakta er ikke til at komme uden om. På onsdag er der decideret bundopgør på Aalborg Stadion, når Randers kommer på besøg. Mellem to hold, der blot har skrabt fire point til sig hver. AaB endda i syv forsøg, Randers i kun seks. Og efter at kronjyderne har opnået deres fire point i de to seneste opgør, mod FCK og Viborg, ja så kommer de med en frisk og frejdig attitude, der indikerer, at det på ingen måde bliver let for AaB at vinde den pligtsejr, der nu vil være et krav til aalborgenserne. Det er nu, AaB skal have bolden sendt i kassen, og det nytter ikke noget at mene, at angriberne har arbejdet godt i de seneste kampe, at holdet har spillet sig til mange chancer, og fået spillet til at hænge bedre sammen. Det er alt sammen fint. Det havde været værre, hvis der slet ikke var skabt chancer. Ikke langt op - trods alt Men i den situation, AaB er i nu, skal det hele handle om kynisme, på og uden for banen. Spillerne skal være kolde og kyniske. De skal ikke tænke på underholdningsværdien. De skal bare sparke bolden derind, hvor det tæller. Trænerteamet Hamrén/Kuhn skal være kyniske. De skal have fundet de mentale ressourcer frem hos deres angribere, tage dem under lup, og træne og træne, igen og igen, på at sparke bolden i netmaskerne. Og vi skal, som presse, også være kyniske og gøre det klart for alle, at AaB ikke som klub kan leve med at ligge og rode der, hvor de gør. Man har selv proklameret noget større, og der er investeret i en trup, man ikke kan have til at ligge i bunden af Superligaen. Det kan godt være, at man i AaB ikke synes, at fem etmåls-nederlag indikerer krise. Så kald det noget andet. Det er sådan set ligegyldigt, for konsekvensen er den samme: De to hold, der opnår færrest point, de rykker ned, hvis man skulle have glemt det faktum. Man kan vente længe, hvis der er noget godt i vente, men man kan ikke vente i uendelighed på de sejre, der skal til, blot for at følge trop med de foranliggende hold. Nu er der heldigvis stadig ikke langt op til Herfølge, som ligger fri af nedrykning. En sejr til AaB, og et nederlag til Herfølge gør, at de to hold bytter plads på onsdag. Så er det nu Men der bliver længere og længere op til de hold, der snart stikker af og gør kampen om de attraktive pladser til et anliggende uden om AaB. Man kan have nok så ondt af AaBs spillere, og man kan have nok så megen sympati for deres situation, når man fem gange har tabt med et mål, og i flere af kampene havde fortjent mindst uafgjort. Det tæller bare ikke. Nu handler det om kynisme og om at stå sammen mentalt. Det er nu, AaB.