Nu har Bauhaus rettet ind

Bauhaus efterlever nu kravet om åbne kasselinjer.

Bauhaus har nu betjening på alle fire kasselinjer. ?Arkivfoto: Hans Ravn

Bauhaus har nu betjening på alle fire kasselinjer. ?Arkivfoto: Hans Ravn

En langvarig strid om åbne eller lukkede kasselinjer i Bauhaus ser ud til at være forbi. Sidste sommer skruede Hjørring Kommune bissen på, og truede med politianmeldelse, hvis varehuset ikke efterlevede kravet om, at de ikke må køre forretningen som én stor butik, men i stedet fire adskilte afdelinger med hver sin kasselinje. - Siden har vi løbende kontrolleret forholdene, og meldingerne går nu på, at der er fire åbne kasselinjer, fortæller formand for kommunens teknik og miljøudvalg, Jørgen Bing (SF). NORDJYSKE har da også med selvsyn konstateret, at det nu er muligt at betale ved alle kasselinjer. Flere har klaget Kommunen har siden Bauhaus' åbning i 2008 fået adskillige klager fra både konkurrerende forretninger og borgere, der ikke har ment, at Bauhaus har overholdt aftalerne om, at havecenter, byggemarked, tømmerhandel og drive-in-tømmerhandel skal være fire adskilte afdelinger. Tidligere miljøministre Troels Lund Poulsen og Karen Ellemann har givet kommunen ret i, at der var tale om en overtrædelse af planloven. Det er de samme regler, der bliver gældende, hvis A-Z nu bliver omdannet til et Bilka-center.

Forsiden