Nu har Skagen igen el

Lørdag middag blev 600 el-forbrugere i Skagen ramt af strømafbrydelse. Fejlen blev fundet, og nu er der strømmen tilbage i hele byen. Opdateret kl. 17.45

Mange el-kunder i Skagen var lørdag middag uden strøm. Elselskab kan ikke sige, hvornår fejlen er løst. Modelfoto.

Mange el-kunder i Skagen var lørdag middag uden strøm. Elselskab kan ikke sige, hvornår fejlen er løst. Modelfoto.

Der var ingen lune retter til frokostbordet hos omkring 600 el-forbrugere i Skagen lørdag middag, da de lidt før kl. 12 blev ramt af en strømafbrydelse. Vagthavende hos Nord Energi, Jens Ole Nissen, oplyser, at fejlen skyldtes en omkobling på en af de tre transformerstationer i Skagen. Efter tre kvarter kunne Nord Energi igen begynde at koble afbrudte forbrugere på, og efter fem kvarter havde alle strøm. Ikke fare for gentagelse Jens Ole Nissen oplyser, at fejlen, som forårsagede strømafbrydelsen, er isoleret, så der ikke er risiko for, at den gentager sig. Strømafbrydelsen ramte især boligområder i nærheden af industrikvarteret ved Buttervej. Også kraftvarmeværket mærkede strømafbrydelsen, men her blev nødforsyningen sat i gang, så varmeproduktionen hurtigt kunne genoptages. Strømafbrydelsen kan også have berørt telefoncentraler og antenneanlæg, siger Jens Ole Nissen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden