Nu hedder den Jernbanebroen over Limfjorden

Jernbaner 25. september 2003 06:00

AALBORG: Limfjordsbroen. Er det egentlig jernbanebroen, eller er det vejbroen. Begge dele har indtil nu været rigtigt, for de to broer har delt navn. Men nu er det slut. Banestyrelsen har besluttet, at jernbanebroen fra 1. oktober officielt får navnet: Jernbanebroen over Limfjorden. - Det nye navn har i mange år været brugt uofficielt af bl.a. Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen, fortæller brofoged Gert Poulsen. - Der må ikke være mulighed for, at skibstrafikken kan tage fejl af de to broer, så det er godt at få stadfæstet, at Jernbanebroen over Limfjorden er den bro, hvor togtrafikken kører, mens Limfjordsbroen er en vejbro.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...