Nu hentes de gamle affaldsstativer

Endelig udsigt til at aalborgensere slippe af med gamle affaldsstativer og containere

Lise Stenbro
Vil man have Aalborg Kommune til at bortskaffe de affaldsstativer og containere, der ikke må bruges mere, skal de stilles ud på vejen i en periode på op til 14 dage. Arkivfoto: Michael Koch
Affald 1. december 2017 13:19

AALBORG: Fra starten af næste uge, går Aalborg Renovation i gang med at indsamle de affaldsstativer og containere, man ikke længere må bruge på grund af kommunens ny affaldsordning.

Renovationschef Jens Boye understreger, at det er et tilbud, for forbrugerne ejer egentlig de gamle containere selv, så flere har måske valgt at bortskaffe eller sælge dem selv.

- Reelt set aner vi ikke, om det er tre stativer og syv containere, eller om det er 57.000, vi skal ud at hente. Og det gør det selvfølgelig til noget af en udfordring, forklarer han.

Indsamlingen kommer til at forgå i etaper inddelt efter postnumre, og vil man vide, hvornår det sker i det område, hvor man selv bor, kan man læse det på Aalborg Renovations hjemmeside eller Facebook.

- Indtil nu har vi brugt en masse energi på at køre den ny restaffaldsordning i hak. Men nu er vi klar til at tage fat på det andet også, selvom det selvfølgelig er frivilligt, om folk vi benytte sig af tilbuddet, tilføjer Jens Boye.

12 forskellige størrelser

Aalborg Renovation har hyret en ekstern vognmand til at hente de mange stativer og containere. For der er hele 12 forskellige slags og størrelser, og dem kan de almindelige skraldebiler og -folk hverken rumme eller håndtere ed siden af deres normale arbejde. Vil man have hentet gamle affaldsstativer og containere skal de derfor sættes ud til fortovet, skellet eller vejen, så chaufførerne kan se dem. Og det er selvfølgelig også et must, at de er helt tomme.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...