Ungdomsuddannelser

Nu høster vi storm

Det er en gammel erfaring, at den, der sår vind, høster storm. Det betyder jo blot, at det kan være svært at overskue konsekvenserne af sine handlinger, og at de negative virkninger af éns handlinger kan blive meget større, end man havde forestillet sig. Verden er jo så meget større og uforudsigelig, end man med sin begrænsede bevidsthed er i stand til at fatte.Heldigvis for det og ulykkeligvis!

Vi oplever i disse dage, at det danske flag brændes af på Vestbredden i Hebron og Nablus, at arabiske forbrugere boykotter danske firmaers varer, at danskere opfordres til at være agtpågivende i skærpet grad, at Arla-mælkebiler bliver skydeskive for stenkastere. De fleste hjemlige politikere er meget bekymrede over den vrede, der gives udtryk for hos visse grupper af muslimske arabere i Gaza, Saudi-Arabien, Libyen, Syrien, Yemen etc. Ambassadører fra flere arabiske lande er hjemkaldt til konsultationer. Mig bekendt har en sådan politisk krise mellem DK og fjerntliggende lande uden for Europa intet fortilfælde i dansk historie: Det forekommer helt absurd, at det danske samfund og den danske stat udsættes for en så foruroligende hetz, der gør situationen for danskere i de arabiske lande usikker, hvis ikke det også gælder danskere i deres eget fædreland. Hvorfor er det endt sådan? Den nærliggende, men også nærsynede forklaring er, at de muslimske arabere, der giver udtryk for deres vrede, er rabiate islamister, der benytter enhver gunstig lejlighed til at true den vestlige verden på tryghed og sikkerhed. Spændingen mellem de yderliggående islamistiske grupperinger og det fæle Vesten er stærkt stigende. Som en særdeles velkommen anledning er den bagatelagtige sag om profet-tegningerne i Jyllands-Posten kommet - som en gave fra himlen, en himmelsk fuel, der rigtig kan sætte brand i bålet. Vi skal jo have noget at skændes om, ellers dør skænderiet ud! Skænderiet er nu vokset ud over læserbrevspaltens ordgyderi og blevet til folkelig, økonomisk sanktion, voldsomme demonstrationer og politisk krise! Den mageligste, men næppe mageløse konklusion må være, at disse rabiate muslimer, der er efterkommere af en barbarisk krigerreligion, ikke forstår at leve i et internationalt samfund, og at de er til det ufattelige fanatiske og indemuret i en religiøs dogmatik. Fejlen ligger hos araberne, ikke sandt? Herregud, vi kæmper da for fred og demokrati i Irak, gør vi ikke? Vi er da bare til stede ved Basra med en mindre styrker af soldater, der trods panser og våben næsten kun har politiopgaver og blot hjælper englænderne og irakerne selv med at opretholde ro og orden i et land, der har haft tre demokratiske valg på ét år, og som lykkeligvis er på stabil kurs mod et fredeligt og demokratisk samfund? Vi er i Irak for det godes skyld, selv om nogle enkelte idioter åbenbart ikke fatter det. Men terroristerne kapitulerer vi ikke for, for de bryder alle love, mens vi har loven i hånden, når vi styrter et voldsregime, redder befolkningen fra en gal diktator og ændrer et samfund efter vores egne forestillinger. Demokrati er en doktrin, der ikke står til diskussion. Eller ser vi nu konsekvenserne af vores debat om indvandrere og flygtninge, som den begyndte i 1970'erne? Fremskridtspartiet startede en debat, der var så fjendsk, at Mogens Glistrup måtte i spjældet for sine udtalelser om"muhamedanerne". Dansk Folkeparti prøvede at være lidt mere sobre og slebne og fik "muhamedaner"-debatten placeret i en ideologisk-kristelig-kirkelig-kulturel sammenhæng. Præsteparret sørgede for en generalmobilisering af luthersk ortodoks i og dansk nationalitetsfølelse med klart offensiv konfrontationskurs mod Islam og mørk middelalder. Den ene skandaløse udtalelse afløste den anden; indvandrerpolitikken blev strammet til det yderste sammen med de borgerlige partier og Socialdemokratiet. I dag er der indført eksamen i dansk sindelag og kultur for at opnå indfødsret. For et par dage siden har Pia Kjærsgaard nu rundsendt en hyklerisk opfordring til partiets folketingsgruppe og politiske repræsentanter om at dæmpe tonen i debatten og skelne mellem muslimer og islamister. Før jul skød man ambassadørinitiativet i sænk; præsteaktionen blev fremstillet som en rotterede af udenrigsordfører Søren Espersen; forfatterinitiativet er her i avisen blevet karakteriseret som de tomme hoveders gungren af en hovedløs debattør. Den kloge ambassadør Hans Klingenberg, Saudi-Arabien, bliver kaldt til orden af krigeren Søren Espersen. Og sandelig også af den tanketræge nationalskvadronør Troels Lund Poulsen fra Venstre! Jo, der er blevet sået vind, og der bliver høstet storm. Men det hele handler jo om ytringsfriheden, bør jeg vel vide? Er jeg ikke bare en forkyst dansker, der ikke holder ytringsfriheden i ære, men kryber for den muslimske trussel og den økonomiske sanktion? Venstres nationalskvadronør TroelsLund Poulsen, der i sommeren 2005 foreslog, at Danmark gik enegang i spørgsmålet om retfærdige krige, der kunne komme på tale mod slyngelstater i fremtiden, har udtalt i forbindelse med kritikken af Hans Klingenberg, at det er demokratiets helligste princip, der står på spil. Fastholder vi ikke Jyllands-Postens ret til at bringe profet-tegningerne, er det ude med demokratiet. Endnu mere absurd er statsministerens forsvar for Jyllands-Postens ytringsfrihed. Den afskaffes vel ikke ved, at statsministeren bruger sin ytringsfrihed? Jeg vil absolut ikke anfægte Jyllands-Postens ret til at bringe disse tegninger og hjælpe Kåre Bluitgen med tegninger til hans antikvariske bog om Islam. Men hvad var formålet med at bringe tegningerne? Jeg har ikke hørt én eneste fornuftig begrundelse, men kun hørt utallige, gentagne beklagelser: Formålet var ikke at krænke religiøse følelser hos muslimer. Sådan lyder det enstonigt fra redaktørerne på Jyllands-Posten. Men var det ikke just det, der var formålet? Det var vel i grunden det, det handlede om: at krænke religiøse følelser. Og sår man vind, høster man storm. Verden er andet og mere end et klasseværelse, hvor man kan slippe fint af sted med at lavedrengestreger. Peter Michael Lauritzen er lektor ved Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus, formand for Vendsyssel litterære Selskab, forskningsstipendiat under Carlsbergfondet 2003-04 med Aalbæk Jensens værk og virke som emne. Støjende badmintonspiller og larmende whistspiller.