Biblioteker

Nu kan du betjene dig selv

Fra 1. december kan du gå på Frederikshavn Bibliotek fra kl. 6 om morgenen til 21 om aftenen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I den udvidede åbningstid vil der kun være adgang til biblioteket via indgangen ved kunstmuseet. Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:Frederikshavn Bibliotek får udvidet åbningstiden markant fra 1. december.

Det såkaldte ”selvbetjent bibliotek” har åbent alle ugens dage fra klokken seks morgen til ni aften.
Via sit lånekort eller sygesikringsbevis lukker man sig ind på biblioteket, trykker sin adgangskode, og så har kunden ellers adgang til at låne, aflevere, benytte en PC, læse dagens avis eller bare mødes med venner.
Man skal dog ikke forvente hjælp fra personalet i den udvidede åbningstid.
Personalet vil fortsat møde ind til de kendte mødetider fra klokken 10 til 18 på hverdage og fra klokken 10 til 13 om lørdagen.
Til gengæld sker der ændringer om onsdagen.
- Ændringerne er jo samtidig en del af en spareplan. Så derfor vil der ikke være personale om onsdagen, fortæller fuldmægtig ved Frederikshavn Bibliotek, Inge-Maj Widen.
Hele onsdagen vil der altså kun være mulighed for selvbetjening.
Selvbetjent bibliotek i Frederikshavn er en politisk beslutning.
I forvejen er der selvbetjent bibliotek i Skagen og Sæby.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst