Nu kan du ikke længere fyres når du fylder 70
En ny lov gør det ulovligt at bede folk om at gå på pension
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:46
HELE LANDET: I mange år og i mange job har det været standard, at man bliver pensioneret senest, når man runder 70 år.
Men når vi fredag skriver 2016, så er det ikke længere lovligt at skrive i ansættelseskontrakten, at den udløber med den runde fødselsdag. Det fortæller DR.
Det har ellers været standard, siger advokat Steen Marslew fra Advodan i Holbæk.
- Det er faktisk meget udbredt, at skrive ind i kontrakter, at når man bliver 70, så skal man stoppe. Men per 1. januar falder den regel væk, så der ikke er nogen øvre grænse for, hvornår man skal stoppe som ansat, siger han.
Ros fra Ældresagen
I Ældresagen roser man lovgivningen. Her ser man hellere, at det skal komme an på en individuel vurdering, hvornår man bør gå på pension.
- Alderen skal ikke være bestemmende for hvornår man stopper med at arbejde. Det er personen og kvalifikationerne, der afgør, om man skal have et job eller ej, siger souschef i Ældresagen, Jens Højgaard.
Hos Ældresagen anslår de, at omkring 1.200 personer årligt er faldet for 70-års reglen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.