EMNER

Nu kan isbryderne holde varmen

Ny sauna bærer navnet Ydun efter asernes gudinde med guldæbler, der gav evig ungdom

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Birthe Skov navngav Isbrydernes nye sauna. Foto: Henrik Louis

FREDERIKSHAVN:”Ydun” er navnet på gudinden med guldæblerne, der gav aserne evig ungdom - og nu også navnet på vinterbadernes sauna på Rønnerhavnen.

Frederikshavns vinterbadere, ”Isbryderne”, tror på, at vinterbadning har om ikke samme effekt som Yduns guldæbler så i hvert fald er med til at fremme sundhed og livskvalitet. Derfor navnet Ydun til den nye badstue, der ligger side om side med ”Liv” og ”Lyst”, Isbrydernes omklædningsrum.
Den nye badstue blev indviet lørdag, hvor vinterbaderne også startede sæsonen, en uge tidligere end sædvanlig men til samme kontingent, og efter den officielle indvielse og en bid brød sprang flere af vinterbaderne så i det kolde vand.
Isbryderne har små 100 medlemmer, der selv har leveret både arbejdskraft og kolde kontanter til den nye sauna, som desuden er støttet af en lang række fonde og sponsorer.
- Desuden skylder vi Bruno Müller, formand for Østkystforeningen, stor tak. Da Bruno gik i aktion, kom der for alvor gang i projektet, siger formand Ole Thomsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst