Danmark

Nu kan man spille på forsvarsministerens fremtid

Bookmakerfirma sætter odds på Carl Holsts chance for at klare sig gennem krisen

Nu kan man ligefrem spille på, om Carl Holst (V) klarer sig gennem den politiske storm. Foto: Scanpix

Nu kan man ligefrem spille på, om Carl Holst (V) klarer sig gennem den politiske storm. Foto: Scanpix

DANMARK:Debatten om forsvarsminister Carl Holst (V) brug af en offentligt betalt rådgiver som personlig assistent under valgkampen, da han var formand for Region Sydjylland, raser videre, og politiske analytikere kappes om at forudsige udfaldet.

Nogle af analytikerne mener, at taburetten knirker under Carl Holst - at han risikerer at miste sit ministerjob. Andre mener, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fredet ham.

Og nu kan man ligefrem spille på, om Carl Holst må gå af eller ej.

Bookmakernes dom

Hos bookmakerfirmaet Bet25 kan man i ”underholdnings-afdelingen” spille på følgende: ”Er Carl Holst stadig forsvarsminister pr. 01.01.16”?

Odds for ”ja” er p.t. 1,6, mens odds for ”nej” er 2,2.

Med andre ord tror bookmakerfirmaet mest på, at Carl Holst klarer stormen.

Spiller man 100 kr. på det resultat, vil man altså få 160 kr. tilbage.

Satser man i stedet 100 kr. på, at han må gå - og det bliver udfaldet - får man 220 kr. retur.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste