Nu kan seniorerne komme på scenen

Jan-Michael Senderovitz er instruktør og meget andet på det nye teaterprojekt. Foto: Frederik Alken

Jan-Michael Senderovitz er instruktør og meget andet på det nye teaterprojekt. Foto: Frederik Alken

Hvis man er teaterglad og senior, og har lyst til at spille teater og til at være med til at lave en forestilling, så er kulturhuset Trekanten og Det Hem’lige Teater klar med et nyt projekt.

Her vil modne mennesker få chancen til at prøve kræfter med skuespillertalentet.

Bag projektet står Jan-Michael Senderovitz som er skuespiller, instruktør og kulturmedarbejder på Trekanten.

Han vil fungere som teaterdirektør, instruktør - samt forfatter, hvis det kræves.

- For vi kan jo vælge at opføre et eller andet stykke, der passer til os, eller vi kan vælge, selv at lave en forestilling med baggrund i de gode ideer og spændende historier der måtte komme frem, siger den kommende iscenesætter.

Prøverne finder sted hver mandag kl. 12- 15 på Det Hem’lige Teater.

- Premieren bliver sandsynligvis tirsdag 24. januar 2017, og der må påregnes et travlt opløb, siger Jan-Michael Senderovitz.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.