Sygdomme

Nu kommer flåterne

Hvad kan vi gøre for at beskytte vores husdyr og os selv mod at blive smittet med disse sygdomme?

Nu er det tid for skovflåter. Vi dyrlæger ser nu igen mange flåter på hunde og katte i klinikken. Skovflåten er et lille insekt, der i løbet af sin livscyklus har brug for at suge blod fra pattedyr. I Danmark er hovedværten rådyr, så i takt med, at rådyrbestanden stiger, vokser også antallet af flåter. Flåten lever i højt græs, hvor den sætter sig i toppen af et græsstrå for at opsøge en vært. Når pattedyret (rådyr, hund, kat, menneske osv.) passerer, griber flåten fast i pels eller tøj og opsøger hud. Derefter borer den sine munddele ned i huden for at suge blod. Det er ikke noget, værtsdyret mærker, og ofte sætter flåten sig på de mest tyndhudede og utilgængelige steder (lyske, armhuler, bag ørerne eller lignende). Efter at have suget tilstrækkelig mængde blod slipper flåten sit greb og lader sig falde ned i græsset for at fuldende sin livscyklus. Sygdomsfremkaldende Udover, at mange mennesker finder ubehag ved at skulle håndtere flåterne, så er flåterne i nogle tilfælde sygdomsfremkaldende både for hunde og mennesker. Vi ser ikke flåtbårne sygdomme hos katte. Den mest kendte sygdom overført med flåter er Borreliose, der skyldes spirokæten Borrelia. Både hos mennesker og dyr går der ca. 24 timer, fra flåten har bidt sig fast, til den begynder, at overføre Borrelia til værten. Nogle værter gennemgår derefter en infektion uden symptomer på sygdom. Andre vil opleve forskellige symptomer på sygdom. Hos hunde ser vi mest influenzalignende symptomer som feber, ledbetændelse og nogle gange meningitis og lammelser. Mennesker får lignende symptomer, desuden et karakteristisk rødt udslet omkring stedet, hvor flåten sad. Behandlingen af Borreliose er en længerevarende behandling med antibiotikum. Det kan være svært at stille diagnosen både for os dyrlæger og for de praktiserende læger. Det er oftest nødvendigt at tage blodprøver. Udover Borrelia er flåterne i Danmark inficerede med flere andre sygdomme, der kan overføres til dyr og mennesker. Hos hundene i Aalborg stiller vi af og til diagnosen Erlichiose, hvor symptomerne ligner dem ved Borreliose, og behandlingen er den samme. Erlichiose kan imidlertid give kronisk sygdom, der ikke er mulig at helbrede. Kronisk Erlichiosis forårsager bl.a. svækket immunforsvar. Flere virussygdomme Desuden er der i de danske flåter en stigende forekomst af virussygdomme, bl.a. TBE, der giver hjernebetændelse hos mennesker. Særligt udsatte personer såsom skovarbejdere, jægere, orienteringsløbere o. lign. kan vaccineres mod denne sygdom. Der er kun set en enkelt hund i Sverige smittet med TBE. Afskrækkende midler Hvad kan vi gøre for at beskytte vores husdyr og os selv mod at blive smittet med disse sygdomme? Hunde og katte kan behandles med forskellige afskrækkende midler, der kan købes hos dyrlæger og på apoteker. Det er dog værd at bemærke, at disse stoffer er giftstoffer, så har man tæt kontakt til sit husdyr og evt. børn i husstanden bør man overveje om det er nødvendigt. Alternativt er der nogle, der oplever, at hvidløgstabletter kan holde flåter på afstand. Vi mennesker bør tænke over hvordan vi klæder os på, når vi færdes i naturen. Gummistøvler eller strømperne trukket op over de lange bukser er et godt værn mod flåterne. Flåterne er mest synlige og lettere at fjerne, hvis man har lyst tøj på. Man kan desuden spraye tøjet med almindelig myggespray (helst ugiftig). Lad de vilde blomster være, hvor de er. Hvis man plukker sig en buket, risikerer man let at få flåter med sig hjem i buketten. Fjern flåten Hvis man finder flåter, der har bidt sig fast, er det vigtigt at få dem fjernet så hurtigt som muligt. Med hensyn til Borreliose og Erlichiose skal flåten sidde på huden i 24 timer, før den kan inficere værten, så man har god tid. TBE overføres inden for de første 15 minutter efter, at flåten har bidt sig fast. Det er vigtigt, at man fjerner flåten på den rigtige måde. Man skal ikke manipulere mere end højst nødvendigt med flåten. Man skal ikke smøre ting på flåten eller snurre den rundt mange gange eller brænde den med lighter. I stedet skal man gribe med fingre, pincet eller speciel flåt-tang omkring flåtens hoved, dreje flåten rundt en enkelt omgang, imens man trækker let. Så lyder der gerne et svagt ¿knæk¿ og flåten har sluppet. Ofte forbliver nogle af flåtens munddele i værtens hud, det betyder ingenting. Efter nogle dage kommer der en lille hævelse, evt. en smule betændelse, som hvis der sad en lille træsplint i huden. Dette giver sjældent problemer, men holdes blot rent. Den vigtigste del af flåten, der skal fjernes for at undgå sygdom, er selve kroppen, det er nemlig i flåtens tarmkanal, at de sygdomsfremkaldende mikroorganismer findes. Vi skal ikke afholde os fra at opholde os i naturen, men vi skal tage vores forholdsregler og beskytte os selv og vores husdyr. Mette Rønn-Landbo, dyrlæge mette@aalborgdyrehospital.dk