Nu kommer liften på Vendelbohus

Hjørring 18. september 2002 08:00

HJØRRING: En længe savnet lift på Vendelbohus bliver nu en realitet, så de handicappede også kan komme ned i kælderen. Liften bliver installeret den 26. september, oplyser borgmester Bent Brown. Det er penge, som fritidsforvaltningen har fundet penge til. Borgmesteren havde de første drøftelser med bridgeklubben først på året. I forbindelse med restaurant Skammekrogens opgør skulle bridgespillerne op på Vendelbohus, men her er problemet, at de svært handicappede ikke ved egen hjælp kan komme ned ad trapperne. Derimod bliver der ikke penge til at indrette et handicaptoilet i kælderen, oplyser borgmesteren. I en artikel i går var en af bridgespillerne, Ingefred Madsen, der mangler begge sine ben, utilfreds med kommunens håndtering af forholdene på bl. a. Vendelbohus, men det er ikke artiklen, der danner grundlag for liftens installering. kørp

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...