Nu kommer skattelettelserne

Nu kommer skattelettelserne endelig.

Det har jeg glædet mig til længe. For ud over at jeg grundlæggende mener, at danskerne skal have så mange af deres egne penge som muligt, så bliver det nu muligt for alle at se, hvad hele Forårspakke 2.0 betyder for privatøkonomien. Indtil nu har fokus været på enkelte elementer af skattereformen. Især den nye multimedieskat har vakt mange følelser. Det kan jeg godt forstå, især når skatten tages ud af helheden og betragtes isoleret. Faktum er dog, at de der rammes af multimedieskatten også ”rammes” af resten af skattereformen. Reformen sætter nemlig skatten på arbejde ned for alle indkomstgrupper – og det vil meget snart kunne ses på lønsedlerne rundt omkring i Danmark. Samlet sættes personskatterne ned med 28 mia. kr. allerede fra 2010, og marginalskatten sænkes fra 63 pct. til 56 pct. For en faglært familie med 2 børn og en samlet husstandsindkomst på 660.000 kroner medfører reformen, at familien efter skat har 6.400 kroner mere tilbage til sig selv i 2010. Ud over at danskerne får flere penge mellem hænderne, sørger reformen også for flere hænder på arbejdsmarkedet. Det bliver afgørende for Danmark de kommende år. Også selv om mange – ganske forståeligt – netop nu er mere bekymrede for arbejdsløsheden. Problemet er, at der bliver færre og færre der arbejder og betaler skat i forhold til hvor mange, vi over skatten skal støtte og forsørge. Udfordringen kan illustreres helt enkelt med nogle få tal. I 1946 blev der født 96.111. Den årgang er nu på vej på pension. I 1983 blev der kun født knap 50.822. Det er den årgang, som nu træder ind på arbejdsmarkedet og som blandt andet skal sikre, at årgang 46 også på lang sigt får en god alderdom. Derfor er det ikke kun skatten på den faste månedsløn som sættes ned. Også skatten på den sidst tjente krone bliver mindre. En håndværker, som tjener 30.000 kr. om måneden, kan i dag kun beholde 37 kr. efter skat, hver gang han tjente 100 kr. mere. Efter nytår når reformen træder i kraft vil han beholde 56 kr., hvis han at arbejde lidt mere og dermed tjener 100 kr. ekstra. Det er en forskel, som både kan mærkes for den enkelte, og som samlet også skaber et større arbejdsudbud. Der er stadig ikke nok til at løse hele udfordringen med at sikre nok personer på arbejdsmarkedet til at skabe fremtidens velfærd, men det er et godt stykke på vejen.