Nu kommer stormen

Hold på hat og briller - meteorologer melder om storm og vindstød af orkanstyrke. Stor risiko for forhøjet vandstand i Limfjorden.

Meteorologerne melder om storm og vindstød af orkanstyrke. Stor risiko for forhøjet vandstand i Limfjorden. Foto: Scanpix

Meteorologerne melder om storm og vindstød af orkanstyrke. Stor risiko for forhøjet vandstand i Limfjorden. Foto: Scanpix

Storm med vindstød af orkanstyrke. Sådan lyder vejrudsigten for Nordjylland i morgen. Torsdag aften begyndte det at blæse kraftigt i det meste af landet, og i morgen formiddag skulle stormen nå til Nordjylland. Torsdag aften forudså meteorologerne på DMI og TV2 Vejret, at stormen bliver ledsaget af så kraftige vindstød, at der er tale om orkanstyrke. Middelvinden bliver kraftigere i løbet af torsdag aften og nat. Og fredag formiddag vil der altså ifølge prognoserne være tale om storm. TV2 Vejret mener, at stormen i Nordjylland topper midt på eftermiddagen. Og DMI melder om risiko for forhøjet vandstand. Lavtrykket trækker vand fra Norskehavet ind i den nordlige del af Nordsøen, og vandet fortsætter ned i Nordsøen og ind i Limfjorden, lyder meldingen fra DMI. Dermed er der altså udsigt til, at eksempelvis Løgstør kan blive ramt af ekstra høj vandstand. Nordjyske.dk følger stormens udvikling fra fredag morgen.