Frederikshavn

Nu kommer titlen

Der blev arbejdet godt på madrasserne, da 13 klubber i Jyllandsserien afviklede finalerne for puslinge og drenge i brydning. Stævnet blev holdt i Egebjerghallen ved Horsens, og igen var FfI-brydning flot med fremme, da der skulle uddeles medaljer og pokaler. Ikke færre end 96 brydere deltog i alt og for tre lokale brydere blev weekenden ekstra god, idét de nu kan kalde sig mestre i Jyllandsserien. Jim Bøjstrup, Martin Holmenlund og Danny Grønborg vandt guldmedaljer, mens der blev bronze til Glenn Hermansen. På basis af den samlede score i løbet af fire stævner, blev der endvidere uddelt pokaler til de brydere, der har opnået de fleste point i løbet af sæsonen. Guldpokal til Martin Holmenlund og Jim Bøjstrup. Sølvpokal til Danny Grønborg og bronzepokal til Glenn Hermansen. Danny Grønborg efter tre stævner i modsætning til de andre som deltog i fire. Der venter stadig et par store udfordringer inden sæsonen sluttes af, og det er blandt andet DM for drenge, ungdom og juniorer. bob