Nu koster krisen job

Finans- sektoren selv slipper let, men tusinder af arbejdere står til fyring

Udsigt til ny god dag på den danske fondsbørs efter massive stigninger mandag morgen på børserne i Asien. Foto: Scanpix

Udsigt til ny god dag på den danske fondsbørs efter massive stigninger mandag morgen på børserne i Asien. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:Krisen i finanssektoren vil uvægerligt koste nogle job, men prikkerunder og massefyringer undgås. Mange bankansatte vil nemlig forlade deres job ved naturlig afgang, vurderer finansforbundet. Omkring 400 bankansatte er allerede fyret som følge af bankkrisen, men tallene bliver ikke meget højere end det, siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen. Han tror, at flere mindre pengeinstitutter bliver sammenlagt i fremtiden. Det kan det give overskud af medarbejdere, som derfor skal afskediges. - Vi forventer, at der bliver færre job i branchen, og selv om flere vil blive afskediget ved naturlig afgang, vil den finansielle krise utvivlsomt koste nogle arbejdsplader, siger Kent Petersen. Herhjemme spår fagforbundet 3F også, at ledighedstallene blandt forbundets medlemmer stiger i nær fremtid. Mindst 10.000 danskere står til at miste deres job inden jul, mener formand for 3F Poul Erik Skov Christensen. Forbundet vurderer, at alene sidste måned blev 6.000 medlemmer fyret eller varslet fyret. I USA har den økonomiske krise allerede kostet tusinder af job i den finansielle sektor. Dagens Industri skriver, at 200.000 job allerede er forsvundet fra den finansielle sektor. Alene i september måned blev 17.000 fyret fra deres job./ritzau/