Nu læser de atter tekst-tv i Pandrup

EMNER 6. april 2003 08:00
PANDRUP: Premieresejren over Skive i forårets første kamp har ikke blot hævet humøret hos oprykkerne fra Jetsmark IF. Den sendte også for første gang i denne sæson 2. divisionsklubben over nedrykningsstregen, så nu tør de atter studere tekst-tv derude i Kaas. - Men vi behøver ikke se længere tilbage end til onsdag for at se, hvor vigtigt det er hurtigt at få armene ned igen, noterer Jetsmark-træner Henning Pedersen med tankerne på landsholdets forsmædelige 0-2 nederlag til Bosnien efter triumfen i Bukarest. Før dagens udekamp mod Kolding FC med den tidligere landstræner Richard Møller Nielsen ved roret må Jetsmark se bort fra midtbanespilleren Henrik Steffensen, som i ugens løb har pådraget sig en fiberskade i det ene baglår. Han erstattes af forsvarsspilleren Benny Bojer, som er tilbage efter overstået karantæne. - Vi spillede ikke så godt, som vi kunne mod Skive. Ikke mindst derfor er det meget tilfredsstillende, at vi alligevel kunne vinde. Det er rart at vide, at vi kan spille meget bedre, før vi skal møde et hold, som med Richard Møller Nielsen som træner med garanti er meget velorganiseret, noterer Henning Pedersen. OM
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...