Nu laver Martin mindre ballade

Kontaktpersoner skal holde unge ude af problemer ¿ vi tog med en af dem på arbejde

Ras­mus Mul­vad (for­rest) har væ­ret kon­takt­per­son for 14-åri­ge Mar­tin i ni må­ne­der. Foto: Kris­ti­an Juul/Scan­pix

Ras­mus Mul­vad (for­rest) har væ­ret kon­takt­per­son for 14-åri­ge Mar­tin i ni må­ne­der. Foto: Kris­ti­an Juul/Scan­pix

København: Bag rattet på den ældre hvide BMW sidder 29-årige Rasmus Mulvad. Han er kontaktperson for 14-årige Martin, der sidder på passagersædet ved siden af. Hver uge mødes de et par gange, går eller kører en tur og snakker om alt lige fra skoledagen til Martins morfars død. I dag kører de til Amager Fælled ¿ langt fra byen. Martin får overtalt Rasmus til at høre The Voice, selv om Rasmus hævder, at den station ikke findes i hans bilradio. Men det gør den, og lige nu spiller den "Sexual Eruption" med hip hopperne Snoop Dogg. ¿ Det er en tabersang, konstaterer Martin. ¿ Ja, det lyder ikke som det, han plejer at lave, giver Rasmus ham ret og fortsætter: ¿ Jeg så ham på Roskilde Festivalen for nogle år siden, og der var han vildt skæv ¿ jeg hørte, han fik et blowjob ude bag scenen. ¿ Arh, hvad?! griner Martin. Martin kender udmærket Amager Fælled. Han har en gang kørt rundt herude på en stjålen knallert sammen med nogle venner, men de blev taget af politiet. ¿ Vi kørte tre på en knallert, forklarer han på vej ned ad en af stierne i naturområdet. ¿ Kun tre? griner Rasmus skeptisk, men Martin mumler, at man sagtens kan køre flere på en knallert. Rasmus har ikke tænkt sig at fortælle Martin, at det er dumt at køre tre på en knallert. Hvis Martin laver ballade, vil der alligevel være skæld ud derhjemme. ¿ Relationen ryger ikke, selv om han laver noget lort. Hvis de unge pjækker i fire dage, gør de det jo ikke for at straffe mig. Jeg kan i stedet spørge, hvorfor de pjækker, forklarer Rasmus, der også er kontaktperson for andre unge. Hvis en dreng fra et andet kvarter provokerer Martin, forsøger Rasmus ikke at overbevise ham om, hvad han skal gøre ¿ han forsøger i stedet at få Martin til selv at finde ud af det. ¿ Så snakker vi om, hvad der vil ske, hvis han og fem venner tager over i det andet kvarter for at ordne fyren, for det kan betyde, at der lige pludselig står ti drenge i Martins kvarter og vil gøre gengæld, forklarer Rasmus. Bag Martins fåmælte facade, de posede bukser, den store sweatshirt og kasketten, der skygger for ansigtet, gemmer sig en kompliceret fortid. Faren blev skudt, da Martin var tre år gammel. Hans morbror døde under rockerkrigen, og hans mor har flere gange været uheldig med voldelige mænd, men det er heldigvis slut. Trods rodede familieforhold, har Martin fået et fast holdepunkt ved navn Rasmus. ¿ Hvis ikke jeg havde Rasmus, havde jeg nok lavet ballade lige nu, erkender Martin. Han vil ikke komme ind på, hvilken slags ballade der er tale om. Bare ballade. Han har flere skoleskift bag sig, og han har været vant til at være syndebuk, hvis der var lavet ulykker på skolen. Han indrømmer dog, at det tit var ham ¿ men ikke altid. Nu går Martin i en observationsklasse, og det går godt. Selv om han synes, det er kedeligt at gå i skole, drømmer han om at gå på gymnasiet og senere læse til ingeniør. ¿ Jeg vil gerne have lov til at prale lidt af dig, for du klarer dig jo godt i skolen, siger Rasmus til Martin på vej tilbage til bilen. Martin er blandt de 24 12-14-årige i projektet "Den Korte Snor" i Københavns Kommune. Projektet er et forsøg på at forebygge kriminalitet hos de helt unge. Snart bliver ordningen udvidet med yderligere 12 børn i 10-12-årsalderen. Martins navn er opdigtet. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.