Læsø

Nu laves der plan for bjærgning af fragtskib

Ingen olieudslip fra grundstødt fragtskib syd for Læsø

Miljøskibet ”Mette Miljø” overvåger det grundstødte fragtskib. Foto: Mads Nissen/Scanpix

Miljøskibet ”Mette Miljø” overvåger det grundstødte fragtskib. Foto: Mads Nissen/Scanpix

LÆSØ:Et bjergningsselskab er lørdag ved at lægge en plan for, hvordan et grundstødt fragtskib syd for Læsø skal hjælpes fri.

Det 200 meter lange fragtskib ”Hakata Queen” stødte på grund cirka 15 sømil for Læsø natten til fredag.

Fredag og igen lørdag har miljøskibet ”Mette-Miljø” holdt øje med, at der ikke slipper olie ud fra skibet, og det har ikke været tilfældet.

Det oplyser vagthavende hos Maritime Assistance Service, der hører under Værnsfælles Forsvarskommandos Operationsstab, og hvis primære opgave er at varetage kommunikationen mellem Danmark, skibsføreren på et skib, der har behov for assistance, og andre aktører i den maritime verden.

Lørdag eftermiddag havde vagthavende endnu ikke hørt nyt om planen for, hvordan fragtskibet skal hjælpes fri.

”Hakata Queen” sejler under Panama-flag og var på vej fra Argentina til Gdansk i Polen. Det er lastet med sojabønner, oplyser maritimedanmark.dk.

Inden skibet får lov til at sejle vidre, skal det undersøges af dykkere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.