Nu må det være nok

Atter en gang er medierne i fuldt sving med at nedgøre hele lærerstanden og som noget nyt nu også de kommende lærerstuderende. Hvad skal denne hetz gøre godt for?

EMNER 3. august 2007 21:57

Det er ingen hemmelighed, at offentligheden i årtier altid har været misundelig på lærernes lange sommerferie. Udsagn om, at lærerne kun har halvdagsjob og lignende, har imidlertid intet som helst hold i virkelighedens verden. Som hustru til en lærer med mange års undervisningserfaring kan denne misundelse undre mig såre, idet virkeligheden byder på hjemlige forberedelser, telefonsamtaler med forældre, både aften og weekend, materialeindsamling og meget, meget mere. Jeg påskønner som mor til fire, at der findes folk, der gider undervise mine børn på de betingelser, som stilles til rådighed for lærerne. Det er en kendt sag, at man vokser ved ros. Jeg vil hermed sende en stor rose til alle jer hårdtarbejdende lærere, som på trods af næsten tilsvining i medierne troligt og samvittighedsfuldt arbejder videre med og for vores børn. Tak for jeres indsats.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...