Nu må EU skride ind

Vandrammedirektivet blev vedtaget af samtlige EU-lande og trådte i kraft 22.12. 2000. I vandrammedirektivet er der indbygget en tidsplan, som fører frem til det overordnede mål i 2015, at alle vandløb, søer og kystvand skal have mindst en "god tilstand".

Det betyder en god økologisk og kemisk tilstand, der indebærer, at der skal være gode betingelser for det naturlige plante- og dyreliv. Endvidere må den menneskelige påvirkning kun må føre til mindre afvigelser i artssammensætning og individantal i forhold til, hvad man finder under uberørte forhold. Hertil kommer også, at grundvandet skal have en god kvalitet. Den forrige regering forsinkede planerne i to år og endte så ud med "Grøn vækst", som hverken helt eller halvt vil føre frem til de minimumsmål, der er fastsat i vandrammedirektivet. Mange politikere og landbrugets hårde kerne har foretaget benspænd og forhalinger i en sådan grad, at man har arbejdet sig stadigt længere væk fra det endelige minimumsmål: En god økologisk og kemisk tilstand i 2015 for alle vandløb, søer og kystvand, samt for grundvandet. Der indgår mange aspekter i denne sag, og der har især været fokus på størrelsen af tabet af kvælstof fra landbruget til de ovenfornævnte vandområder. Oprindelig beregnede Naturstyrelsen det samlede reduktionsbehov til 31.000 tonkvælstof. I april 2010 fremlagde den daværende regering en plan for "grøn vækst", hvor reduktionen var nedsat til 19.000 ton, og endelig i april 2011 blev reduktionen yderligere nedsat til i alt 9000 ton. Ingen af os, der bor i Limfjordens opland kan være tilfredse med, at der intet reelt sker for at reducere tabet af kvælstof til Limfjorden. Det hedder sig, at landbruget har reduceret tabet af kvælstof til omgivelserne med det halve, men det holder ikke helt stik, når vi ser på Limfjorden. I 1988 toppede tabet af kvælstof til fjorden med 25.700 ton. Der var tale om et helt kolossalt tab, når man tænker på, at Limfjorden fra naturens hånd kun ville modtage ca. 3400 ton kvælstof om året. De seneste år har tabet af kvælstof til Limfjorden ligget nogenlunde konstant på 16.000 ton. Det er altså noget mindre end halvdelen, at tabet af kvælstof til Limfjorden er reduceret med, og der er stadig meget langt til et tab, som kun må føre til mindre afvigelser på grund af menneskelig påvirkning. Limfjorden er altså fortsat i en elendig tilstand. Landets ypperste foskere på området siger, at livet i fjordene er ved at uddø, og at der er en reel fare for, at miljøet i fjordene ikke kan genoprettes. Vi har i Danmark haft 11 år til at arbejde konstruktivt frem mod opfyldelse af vandrammedirektivets minimumskrav. Vi har ikke kendt vores besøgelsestid, og det ser nu ud til, at den nye regering følger trop. Man vil ikke ændre på, at målet for kvælstofreduktion i 2015 kun skal være på 9000 ton. Nu er der kun det håb tilbage, at EU må til at fortælle Danmark, hvor skabet skal stå.