Nu må Løkke vende skuden

De Radikales nytårs-idé om at begrænse mulighederne for at gå på efterløn, en idé, som De Konservative var med på, må siges at være en ægte skævert.

Efterlønnen blev i sin tid indført for at holde især ungdomsarbejdsløsheden i ave, og da vi nu igen er i den situation, hvor arbejdsløsheden for alle aldersgrupper stiger måned for måned, er der ingen grund til at skabe usikkerhed om efterlønnen. Vist koster efterlønnen som nævnt i NORDJYSKE ca. 18 milliarder årligt, men al arbejdsløshed koster samfundet penge - og jo yngre de arbejdsløse er, jo flere konsekvenser har det på lang sigt for vort samfund. Så timingen i R og K's tiltag er helt ude at trit med virkeligheden lige nu. Ret grotesk bliver et angreb på efterlønnen også, når vi sammenholder med det faktum, at uanset regeringsfarven her til lands, stiger antallet at offentlige ansatte med 30.000 – 50.000 i hvert årti. Så hvis der er tvivl, om samfundet har råd til fortsat at bruge omkring 18 mia. kr. årligt på efterlønnen, var det måske i stedet en tanke værd at påbegynde en reduktion af antallet af offentlige ansatte i de ikke-borgervendte funktioner i statsadministrationen. 40.000 flere offentlige ansatte (til nu 830.000) som antallet er steget med i VK regeringens tid siden 2001, koster i runde tal uden tvivl også samfundet i omegnen af 18 mia. kr. årligt i lønninger, og andre hermed forbundne udgifter. Det er en ligegyldighed uden lige, at vore landspolitikere slet ikke vil forholde sig til, at statens uhæmmede forbrug af arbejdskraft - og tillige ofte ganske ineffektivt - er en meget større belastning for samfundet og det private erhvervsliv, end efterlønnen er. Tillige er det jo paradoksalt, at de fleste borgere i VK regeringens levetid siden 2001, har oplevet en markant dårlige service fra især de statslige styrelser, trods den store stigning i antallet af offentlige ansatte. Og kunne vi borgere ikke godt forlange en noget bedre balance i de tiltag, vor regering kommer med? Først skattereformen, der ikke tilgodeser de borgere med de laveste lønninger og som tankevækkende nok ofte også er dem, der har de dårligste arbejdsforhold. Dernæst griber politikere ud efter at begrænse efterlønnen, som igen vil ramme hårdest i samme gruppe af borgere, hvoraf mange har haft omkring 40 på arbejdsmarkedet, og altid betalt en høj procentdel af deres løn i skat. Tiden er absolut inde til, at alle parter erkender, at Foghs og Bendtsens politik på mange fronter har været noget rigtig bras, og tilsat for mange elementer lig med dem, som Brixtofte forsøgte sig med i Farum. Og holdningen blandt mange om, at blå stue fører mere ansvarlig økonomisk politik end rød stue, fik Fogh også vendt om på. Så nu må Lars Løkke se at få vendt skuden. Hvis det ikke lykkes, bliver regeringsrokaden efter næste valg nok meget omfattende!