Industri

Nu mærkes smerten

Den netop overståede uge var fyldt med skræmmende overskrifter.

På en enkelt måned faldt den japanske industris produktion med 10 procent. Her en arbejder på elektronikgiganten NEC, der i ét hug fyrede 20.000 medarbejdere. Foto: Scanpix

På en enkelt måned faldt den japanske industris produktion med 10 procent. Her en arbejder på elektronikgiganten NEC, der i ét hug fyrede 20.000 medarbejdere. Foto: Scanpix

Det amerikanske nybyggeri nåede det laveste niveau nogensinde, puljen af arbejdsløse der modtager understøttelse er på det højeste nogensinde (vi har data fra 1967), på en enkelt dag var der fyringer af 75.000 medarbejdere i en håndfuld store internationale selskaber, og vi fik endnu et tegn på det drama, der pt. udspiller sig i industrisektoren, da den japanske industriproduktion faldt med 10 pct. på en måned. Den kommende uge kommer til at stå i samme tegn med tal ud for det amerikanske bilsalg og beskæftigelse. Det vil med stor sandsynlighed fastholde det finansielle marked og den amerikanske befolkning i en fornemmelse af, at tingene er ved at falde sammen omkring ørerne på dem. Europæisk rentemøde I Europa er fokus rettet mod rentemøde i den europæiske centralbank, hvor vi som udgangspunkt ikke forventer ændringer … men man ved aldrig! På forhånd er der måske ikke så mange, der vil have fokus på ordrer og produktionstal ud af Tyskland (og Danmark) i den kommende uge. Det vil vi! Ordrerne og de ledende industriindikatorer viser, at godt nok er Japan det land blandt G7, der er hårdest ramt på industriproduktionen, men det er kun et spørgsmål om tid. De tyske industriordrer er faldet med 25 pct., og de tal, vi får ud for selve produktionen i næste uge (for december), vil med stor sandsynlighed vise det største fald nogensinde (vi har data fra 1963) i den tyske industriproduktion. Det vil sige et fald der er større end 11 pct. I Danmark er det samme størrelser, vi ser på. I perioden september til november 2008 faldt de danske eksportordrer med 25 pct. i forhold til samme periode 2007. Ikke noget at sige til, at vi ser fyringer i den danske industrisektor! Det, vi lige nu er vidne til er, hvordan en finanskrise udvikler sig til en økonomisk krise når den finansielle krise er så alvorlig som den aktuelle er. Det viser med al mulig tydelighed, hvor vigtig en sektor den finansielle sektor er i en fri markedsøkonomi. Tab på sub-prime obligationer, aktier og ”afledte” produkter medført, at det globale finansielle system i 8-10 dage i september sidste år (dagene efter at den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers gik konkurs) var på randen af et kollaps. Det var i første omgang en amerikansk begivenhed, men globaliseringen af det finansielle marked og kapitalstrømmene medførte, at det spredte sig til resten af kloden i løbet af ganske få timer. Nedlukning af kreditter satte en nedadgående spiral i gang, som i første omgang ramte bankerne imellem, men som med lynets hast spredte sig til kreditterne til resten af økonomien. Det er det, politikere og centralbankfolk har kæmpet med hele efteråret, hvor USA og Japan bl.a. har sænket renten til 0 pct. En retning, ECB også kommer til at følge. En stille bøn Det ser dog ikke ud til at have hjulpet, så nu rettes øjnene på andre pengepolitiske instrumenter (køb af dårlige aktiver i bankerne eller som i bankpakke II, kapitaltilførsel) og finanspolitiske redningspakker. Disse tiltag i USA og Europa vil blive fulgt til dørs af en stille bøn: Virk! Samme slags pakke vil også komme i Danmark og den vil blive fulgt til dørs af samme bøn. Problemet er, at det der i første omgang var et stop for kreditter nu er blevet til et tab af arbejdspladser og ikke mindst en ekstrem negativ psykologi. Hver enkelt virksomhed eller husholdning forsøger at beskytte sig individuelt, skaffe sig af med overflødige omkostninger og øge opsparingen i stedet for at investere eller forbruge. Den negative spiral Det sætter økonomien endnu mere i stå, koster endnu flere arbejdspladser og fører til en endnu dybere nedgang. Det er denne negative spiral (psykologi) der skal brydes, og det gøres helt sikkert ikke alene ved at sænke renten - til 0 pct. for den sags skyld. Der er kun offentlige udgifter eller skattelettelser (gerne en kombination) til, at erstatte den efterspørgsel der lige nu forsvinder i et tempo vi ikke har set siden 2. verdenskrig. Vi kan meget tydeligt se, hvad der er i ”pibe-linen” for dansk økonomi, og det haster med at få gennemført modgående foranstaltninger. Nu er alle finansielle kriser ikke ens, men de, der har været, har nogle fælles træk. I en analyse af de to anerkendte amerikanske økonomer Rogoff og Reinhart undersøges 18 finansielle kriser over de seneste 100 år. Analysen viser, at det gennemsnitlige fald i huspriser og aktiekurser er på hhv. 36 pct. og 56 pct., og at korrektionerne tager mellem 3 og 5 år. Arbejdsløsheden stiger som gennemsnit 7 pct. point og BNP falder 9,6 pct. Korrektioner på aktiemarkeder må forventes at foregå hurtigere end i tidligere tider (blandt andet pga. globaliseringen og koncentrationen af kapitalen) så det er da en indikation på, at vi – ovenpå et fald på 50 pct. - måske har set det værste på aktiemarkedet. Vi må imidlertid nok indstille os på, at vi ikke har set hverken det sidste fald i huspriserne eller den sidste stigning i arbejdsløsheden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst