Retspleje

Nu mødes de i retten

Steen Jørgensen vil renses og trækker Jens Hedegaard i retten

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jens He­de­gaard: - Jeg re­fe­re­re­de det, Steen selv for­tal­te mig. Har jeg mis­for­stå­et no­get, be­kla­ger jeg, men læn­ge­re kan jeg ikke stræk­ke mig. Ar­kiv­fo­to: peter broen

FREDERIKSHAVN:To medlemmer af sammenlægningsudvalget mødes nu formentlig i en retssag. Jens Hedegaard Kristensen fra Borgerlisten og det tidligere medlem af Dansk Folkeparti, Steen Jørgensen, er på kollisionskurs efter Hedegaards udtalelser, om Steen Jørgensen fortid som medlem af Dansk Front og hans deltagelse i en nazibegravelse. Steen Jørgensen nægter, at han skulle have været medlem af Dansk Front og deltaget i den omtalte begravelse og kræver et dementi. - Det er ærekrænkende udtalelser, som jeg vil renses for, og da Jens ikke vil anerkende mit forslag til dementi, må vi gå rettens vej, siger Steen Jørgensen. De to politikere har ikke været på talefod siden striden brød ud i slutningen af august. Al kommunikation foregår via deres advokater. - Det er en splid om ord. Jeg kan ikke bevise, at Steen er nazist, og når han kræver en undskyldning for at fortælle, at han deltog i en begravelse, hvor der mødte nazister op, bliver det vanskeligt. Jeg refererede, det Steen fortalte mig, og har jeg misforstået noget, beklager jeg da det. Jeg har strakt mig langt for at vi kunne nå et forlig og kan ikke strække mig længere. Gør jeg det, er det mig, der begynder at tale usandt, siger Jens Hedegaard. Steen Jørgensen fastholder, at han vil have et klokkeklart dementi og ser frem til at få sagen ud af verdenen. - Det er en rigtig træls sag, og jeg oplever det som et stort pres. Jeg har været isoleret i forhold til ”storfamilien” (flertalsgruppen i sammenlægningsudvalget, red.), efter at SF ikke ville sidde til bords med mig, og det er da en belastning, siger Steen Jørgensen. Han undrer sig over Paul Rode Andersens bombastiske udmelding. - Paul glemmer tilsyneladende, at SF’s gamle rorgænger og tidligere formand, Gert Petersen, har en fortid som medlem af nazipartiet, men sådan er der så meget.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst