Nu rabler det

Nu rabler det for Karsten Lauritzen.

8. maj 2007 20:27

Han skriver (22.4:): Det er bekymrende, at en borgerlig/liberal regering hopper med på sundhedshysteriet og tvinger et rygeforbud på restauranter med mere og derved, efter Karsten Lauritzens mening krænker den private ejendomsret. Efter Karsten Lauritsens mening er det den enkelte restaurantejers ret til at bestemme, om der skal ryges i vedkommendes restaurant eller ej. Det er vi helt og aldeles uenige i. Det kan ikke være meningen, at man som ikke-ryger, der går i byen, skal udsættes for andres røg. Alt for mange dør af passiv rygning. Du blander tingene sammen som så mange andre, og det giver ingen mening: ”Rygerne udgør slet ikke den største belastning på sundhedsudgifterne, det gør nemlig fedme/overvægt. Så skal vi så forbyde McDonald’s og Burger King? Slik og cola?” Karsten Lauritsen, som sagt blander du tingene sammen. Der er mig bekendt ingen risiko ved passiv spisning. Der skal man nok sætte ind med oplysning om, hvor usundt det er at spise fast food. Der har skolerne en opgave med at undervise i, hvordan man spiser og lever sundt ved at føre en god kostpolitik. Så synes Karsten Lauritzen, at det er befriende, at Kim Larsen og filminstruktøren Erik Clausen er gået i aktion for at få ændret rygeloven. Jeg syntes tværtimod, at det skulle de holde sig for gode til… P.S. Så gå da ud og ryg, man kan glemme ordet heksejagt på rygerne, for de har i årevis gjort, som det passede dem. Er røgtågen endelig ved at lette, så alle de folk, der ikke ryger, får mulighed for at trække vejret i nogenlunde frisk luft efter i årevis at være henvist til gaden, hvis de ville have frisk luft.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...