Nu ruller rouletten

Skattepolitik 20. juni 2003 08:00

NIBE: Lykken er lunefuld, men kæmper man for den, lykkes det ind imellem at opnå et eller andet. Også for Torkil Jensen, forpagter af populære Let Køb ved Sølyst Camping, der nu har opstillet seks kontant-givende spilleautomater med tilladelse fra Told & Skat. Imod ønsket fra byrådets økonomiudvalg, der frygter "ludomani", en sygelige lyst til at spille på alt fra fodbold til heste, lotto, tips og den rullende enarmede: spilleautomaten, der som i alle mulige andre former for hazardspil kun udbetaler gevinster til ganske få heldige, mens det absolutte flertal taber. Men skal dog aldrig sige aldrig, og mens ejeren af restaurant Alanya i Nibe endnu ikke ved, om Told & Skat også giver grønt lys for hans planer om en udvidet spillehal med endnu flere maskiner end ved Sølyst, glæder Torkil Jensen sig over det grønne lys fra myndighederne til hans projekt og den nye tilbygning ved indgangen. - Det er bestemt en lettelse nu at kunne tilbyde maskinerne, der i forvejen står alle mulige andre steder, og der er konstant en mindst 18-årig myndig til at overvåge, at alt går rigtigt for sig, fortæller Torkil Jensen. Spilleautomaterne har on-line kontakt i åbningstiden med Told og Skat via en forbindelse på telefon som sikkerhed for, at Staten ikke går glip af lovpligtige afgifter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...