Nu skal der gang i salget

BRØNDERSLEV:Der skal skrues op for salget af fibertilslutninger i Nyfors/Bredbånd Nord. På repræsentantskabsmødet Direktør på Nyfors, Henrik Mentz, og selskabets formand, Gerda Pedersen, er ikke i tvivl om, at fibernet er den rigtige løsning. Mogens Kristiansen, der er Nyfors’ repræsentant i Bredbånd Nord, mener, at økonomien vil vende i løbet af fire-fem år. - Vi har hele tiden vidst, at der først i 2011-2013 ville blive rentabilitet i investeringerne. Finanskrisen har udskudt det et par år, altså til 2013-2015, bemærkede Mogens Kristiansen. Bo Kristensen, der også er Nyfors’ repræsentant i Bredbånd Nord, mener, at der er behov for at bremse op i nyanlæg. Holdningen på repræsentantskabsmødet var, at der nu bremses lidt op for nyinvesteringer, og at der satses på at skaffe flere kunder, hvor der er lagt fibernet ud. Det er planen, at Nyfors skal bistå Bredbånd Nord med salget. Der skal ske en mere aggressiv markedsføring. Overordnet er det Nyfors’ opgave at udføre egnsudvikling, hvilket skal gøres gennem at øge komforten hos kunderne ved at anvende det eksisterende el og fibernet. ”Gennem det intelligente hjem skal vi tættere på kunden og hjælpe kunden med at forbruge ydelserne optimalt og dermed sikrer en maksimal kundeværdi ved at handle med Nyfors. Det intelligente hjem er her en stor mulighed for Nyfors. - Vi skal tilbyde kunderne flere produktet og produkter, som bygger oven på de eksisterende forsyningsprodukter som energi og datakommunikation. - På den måde ønsker Nyfors at udvikle sig til en leverandør af rådgivning og services, der skaber en lettere, billigere og mere miljørigtig hverdag for kunderne, siger formand for bestyrelsen, Gerda Pedersen.