Nu skal man lure fiduserne

Det er her, sidst på fodboldsæsonen, man skal lure de gode odds, og skele til form og motivation hos de enkelte hold. I aften tager West Ham imod Sunderland, og efter at gæsterne har sikret sig oprykning til den bedste, engelske række, så skal West Ham kæmpe hårdt i sine to sidste kampe for at komme med i oprykningsspillet. De er da også ganske habile hjemme (12-5-5 i antal sejre-uafgjorte-nederlag), så odds 2,05 på, at de napper sejren, ser rigtig godt ud. I den næstbedste tyske fodboldrække er Oberhausen på vej mod en nedrykning. Holdet ligger sidst, og har kun en sejr i 15 udekampe. De har ikke vundet i de syv seneste udekampe, og hver gang indkasseret mindst to mål. Derfor prøver vi at spille på mindst tomåls-sejr til Greuther Fürth, som er et langt mere kapabelt mandskab, der stadig kan skimte en tredjeplads og oprykning. De har hjemme 10-2-3 og ligner en klar vinder her, til odds 1,55 for de forsigtige, men odds 2,70 i den skarpe version, vi vælger. Vores double løber dermed op i odds 5,53.mingo Kampe: 3. Greuther - Oberhausen (0-1) 1 10. West Ham - Sunderland 1