Nu skal rotterne i Aalborg dø

Aalborg Kommune firedobler budget til rottebekæmpelse

Claus T. Kræmmergård og Mette Nielsen (foto)
En stor rotteunge, der er skudt med luftgevær i Østre Anlæg - et voksent eksemplar er typisk 2-3 gange så stor.
Aalborg 23. august 2017 15:49 - Opdateret 23. august 2017 21:23

AALBORG: Rotterne er på fremmarch i Danmark. To rotter bliver til 900 eksemplarer på et år, hvis fødemulighederne er optimale.

Og milde vintre har givet gunstige betingelser, og det kan blandt andet mærkes i Aalborg Kommune, hvor antallet af anmeldelser indenfor det seneste år er vokset med mere end 10 procent.

Derfor bliver der nu sat massivt ind: Aalborg Kommune firedobler således budgettet til bekæmpelsen.

- Der er sket en kraftig stigning i antallet af anmeldelser af rotter. Så der er simpelthen et behov for, at der sker noget, fortæller kommunens miljø- og energirådmand Lasse P. N. Olsen (EL).

1. september er skiftedag

Den nye "rottehandlingsplan" for Aalborg Kommune blev onsdag præsenteret på et pressemøde i Østre Anlæg - ét af de steder i Aalborg, der er plaget af rotter.

Selve planen træder i kraft 1. september - og det er firmaet Mortalin, der har vundet kontrakten, som gælder i de kommende fire år.

Hidtil har 2,5 ansatte været beskæftiget med at bekæmpe rotter i Aalborg - men fremover bliver otte beskæftiget med opgaven..

Dyrere for borgerne

I og med at budgettet til rottebekæmpelsen altså skal firedobles, så vokser også betalingen for borgerne i Aalborg Kommune, forklarer Lasse P. N. Olsen.

- Det betyder helt konkret, at hvis man bor i en villa, der er vurderet til tre millioner kroner, så skal man - i stedet for at betale cirka 50 kroner om året - betale cirka 200 kroner om året. Det er den måde, vi kan finansiere det på.

Rådmanden forventer dog ikke nogen nogen stor opstandelse over den ekstra udgift for skatteyderne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...