Nu skal Thy have et koncertflygel

Peter Frost fra North Sea Vocal Academy i spidsen for en række foreninger og initiativer for at finansiere et Steinway B-flygel til Thy mere end 100 år efter Thisted Musikforenings start og dermed behovets indtræden.

Peter Frost er opvokset i Hurup og kendt som initiativtager til North Sea Vocal Academy. Her synger den internationalt kendte og anerkendte danske tenor selv operamusik ved en tidligere koncert på Skibstedgård i Sdr. Ydby. Arkivfoto

Peter Frost er opvokset i Hurup og kendt som initiativtager til North Sea Vocal Academy. Her synger den internationalt kendte og anerkendte danske tenor selv operamusik ved en tidligere koncert på Skibstedgård i Sdr. Ydby. Arkivfoto

Nu skal det endelig være. 1901 blev Thisted Musikforening stiftet, og derved opstod behovet for et koncertflygel i Thy. Ønsket er dog endnu ikke realiseret. De to professionelle masterclass initiativer på egnen - Thy Masterclass Kammerermusikfestival for unge musikere og North Sea Vocal Academy for unge sangere - lejer et flygel i de uger, hvor de har et behov. Men behovet er der året rundt, fortæller operasangeren Peter Frost. Han er selv vokset op i Hurup, men bor nu - efter uddannelse og karriere som tenor i det udenlandske - i København. Her på egnen er han mest kendt som initiativtageren til og drivkraften i North Sea Vocal Academy, der i år afvikles for sjette gang i samarbejde med Vestervig Kirkemusikskole. - Behovet er der en 20-25 gange om året, siger Peter Frost. Alle ønsker sig et Steinway Derfor har man nu stiftet Thy Flygelforening, som foruden Thy Masterclass Kammermusikfestival og North Sea Vocal Academy består af Thisted Kirke, Thisted Musikforening, Kulturekspressen, nytårskoncerterne i Hanstholm og en række af egnens kirker i øvrigt, herunder Hurup, Agger, Vorupør og Klitmøller. Alle aktørerne ønsker sig, fortæller Peter Frost, et Steinway B-koncertflygel, som skal være mobilt. Der står et Steinway i 98 pct. af verdens koncertsale, og 97 pct. af verdens professionelle pianister benytter et Steinway i deres daglige arbejde. På et Steinway frembringes tonen ved den specielle måde, instrumentet er konstrueret på, og ved de gode materialer, der er anvendt. F.eks. kommer hammerhovedets hårdt pressede fine uld fra dyr, der har fået specielt sammensat foder for at give ulden en ekstra god kvalitet. Anslaget er helt unikt på et Steinway, siger Peter Frost. Med den måde, mekanikken er opbygget på og tangenterne afvejet, opnår man en anslagspræcision, hvorved man kan forme tonen på en ganske særlig måde. Hvor andre instrumenter enten kan spille højt eller stille, er der på et Steinway langt flere facetter at gøre godt med. Derved kan pianisten give publikum en langt mere nuanceret og spændende koncertoplevelse. Ideen er altså, at flygelet skal kunne flyttes rundt til de forskellige koncertsteder. Thisted Forsikring tilbyder en særlig forsikring som sponsorstøtte, og der er indgået en aftale med et flyttefirma, der med to mand kan transportere flygelet. Der medfølger ved købet et 15 cm dække, så skader minimeres. Der skal bruges 610.000 kr. Flygelet får fast adresse på Vestervig Kirkemusikskole i annekset, hvor der er god plads og let adgang til flygelet. Det er også på kirkemusikskolen, flygelet kan bookes. Flygelet koster 610.000 kr., men har i øvrigt, påpeger Peter Frost, en meget stor gensalgsværdi. Siden 1965 er Steinwayflygeler stegget i værdi med 3 pct. om året. Der bygges nemlig ikke så mange af dem, så også brugte er i høj kurs. Beløbet skal ifølge Peter Frost skaffes ved koncerter, fondsmidler og sponsorater.