Hadsund

Nu skal vandet flyde

Kommunen tager hul på kanalbyggeriet på havnen i Hadsund

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skitsen her er fortsat udgangspunktet for, hvordan området skal bebygges.

Med en investering på syv millioner kroner på budget 2012 tager Mariagerfjord Byråd hul på fremtiden og til en vis grad fortiden på den tidligere trafikhavn i Hadsund. Nu skal vandet nemlig omsider flyde i de kanaler, der har været på tegnebrættet, siden en arbejdsgruppe under Hadsund Erhvervsråd for temmelig præcis 10 år siden offentliggjorde en vision for byens havnefront. - Vi har besluttet, at nu skal det være. Vi skal have gang i det meget attraktive areal. Så i løbet af årets sidste måneder starter projekteringen, og så sender vi opgaven i udbud, siger borgmester H.C. Maarup (S). De syv millioner kroner er, hvad man oprindeligt renede med, det vil koste at anlægge kanalen, der omkranser den centrale del af havnearealet. - Det er muligt, vi vælger at starte med for eksempel den ene halvdel af kanalen, men hvis det under projekteringen viser sig, at det vil være meget dyrere at lave i flere tempi, så tager vi det i én omgang, siger H.C. Maarup.