Nu skal vi se 3D-tv

3D-ready bliver denne sommers modeord. Til maj lander nemlig det første 3D-kompatible tv fra LG på det danske marked.

På CeBIT i Tyskland kunne man se skærme med 3D-effekt uden brug af særlige briller. Nu er den slags også på vej til mobiltelefoner.

På CeBIT i Tyskland kunne man se skærme med 3D-effekt uden brug af særlige briller. Nu er den slags også på vej til mobiltelefoner.

Men de ny 3D-tv fra LG bliver ikke billige - små 13.000 kroner for en 42 tommer model. Andre store spillere som Sony, Samsung, Philips og Pioneer står også klar i kulissen, uden dog at ville oplyse pris eller lanceringsdato. Men forvent ikke en lavere pris. Billedet svæver frit Et 3D-tv viser tv-billedet, som om det svæver frit foran skærmen, man kan tydeligt se de forskellige lag i billedet, næsten som hvis man stod midt i det hele selv. Dem af jer, der har set filmen Avatar i biografen kender effekten. Den er ret overbevisende, når man først lige har vænnet sig til den. Desværre er der nogle ulemper forbundet med 3D. Først og fremmest skal man have briller på, både i biografen og til de første 3D kompatible tv, der kommer til Danmark. Derudover er der ingen fælles standard for brillerne, så hver enkelt tv-producent kræver briller, som ikke nødvendigvis kan bruges med andre mærker. Pris pr. brille er op til 1000 kroner, så det kan lynhurtigt blive en meget dyr fornøjelse at invitere på filmaften i sofaen. Se 3D-tv uden briller Er du villig til at hoste op med 40.000 kroner kan du også købe flere tv via nettet, som ikke kræver, at du har 3D-briller på. Men her kan du kun se billedet fra cirka tre-fire meters aftand fra et begrænset antal positioner, nær centrum af skærmen. Hvis blot du flytter hovedet få centimeter uden for, virker billedet sløret. Dette problem har de brillekrævende 3D-tv ikke. Her er billedet skarpt, uanset afstand og position. Til gengæld er billedet knapt så lysstærkt og detaljeret. Meget få titler i 3D Inden du styrter ned til din lokale forhandler og forlanger et 3D-tv, bør du nok slå koldt vand i blodet. Der er nemlig ikke meget indhold at se på det. Sidste år blev kun 16 film sendt ud i 3D i USA. I år ventes 60 film. Der er heller ingen tv-kanaler, som sender i 3D. Masser af 3D-spil Men på spilmarkedet er historien en ganske anden. Der er allerede nu 400 titler på gaden, og flere på vej, primært til pc, men Sony satser også på 3D, og lover, at PlayStation 3 kan opgraderes gratis til at håndtere det nye format. De vil desuden understøtte det i deres bærbare computere. Microsofts Xbox 360 meldes også klar til 3D med en opgradering. Så hvis du kun vil spille, kan du allerede nu kaste dig ud i det. Filmene er lidt en anden sag.