Søvn

Nu springer blomsterne ud

Efter tre måneder med søvnløse nætter byder Else Thomsen i dag inden for Hos Else

Else thomsen åbner i dag endelig sin blomsterforretning i Rørbæk igen. Foto: Claus Søndberg

Else thomsen åbner i dag endelig sin blomsterforretning i Rørbæk igen. Foto: Claus Søndberg

RØRBÆK:Else Thomsen har ligget søvnløs mange gange i dette forår. Allerede 1. januar skulle hendes blomsterbutik i Rørbæk have været åbnet. Men lokalerne var ikke i orden og så blev åbningen udskudt. Før i dag, mere end tre måneder senere er der åbningsreception. - Jeg har haft mange søvnløse nætter. Den magtesløshed, hvor det føles som om alting er i mod en, kan ikke beskrives, siger Else Thomsen, der har måttet fylde containeren med blomster, der var indkøbt til åbningen ved årsskiftet. Nye er på plads i kælderen under det gamle bibliotek,lokalerne er nu godkendt og i dag tager Else Thomsen imod Hos Else, som butikken nu hedder. - Jeg håber selvfølgelig at der kommer rigtig mange mennesker. Det har jeg i hvert fald købt pølser ind til, siger Else Thomsen. Overvejede at flytte De lokale har bakket Else Thomsen op, ligesom gode venner har holdt humøret højt i de måneder, hvor alting stod stille i butikken. - Jeg var tæt på at give op, og tanken om at flytte fra byen var ikke langt væk. Jeg har faktisk været ud at se på andre lokaler, siger Else Thomsen. Men nu bliver Else Thomsen Hos Else, og fortidens frustrationer og problemer ligger bag hende. - Nu begynder konfirmationerne, og så håber jeg at vinde noget af det tabte ind igen. Nu kommer jeg til at åbne i den mest travle tid, og så kan jeg ikke nøjes med at bruge det antal timer, jeg havde forestillet mig, siger Else Thomsen, som alene i denne weekend skal have 50 dekorationer ud af huset. I dag er der stillet et telt op, hvor de forhåbentligt mange gæster kan nyde en pølse og lidt vådt til ganen. - Jeg vil meget gerne slippe for at have det her ind, siger Else Thomsen og smiler. Men gæsterne vil hun meget gerne have indenfor. - Nu skal der sælges blomster. Og helst rigtig mange, siger Else Thomsen.