EMNER

Nu stiger benzinen igen

Benzinen stiger fredag og nærmer sig 12 kr. Og nye prisstigninger er på vej.

Med en rekordhøj benzinpris på 13 kroner er det ikke sjovt at være bilejer for tiden. Arkivfoto: Per Kolind  Arkivfoto.

Med en rekordhøj benzinpris på 13 kroner er det ikke sjovt at være bilejer for tiden. Arkivfoto: Per Kolind Arkivfoto.

De fleste bilister mener nok, at benzinen er dyr nok i forvejen. Men nu stiger benzinen igen. Fredag hæver benzinselskaberne prisen endnu engang, og der er flere prisstigninger på vej i den kommende tid, vurderer olieanalytiker. Fredag stiger listeprisen med 15 øre. Det betyder, at en liter 95 oktan blyfri kommer til at koste 11,82 hos Statoil, mens literprisen vil være en smule billigere på OK Benzins ubemandede stationer. Det skriver epn.dk. Prisen for en liter diesel stiger til 10,56 kr. hos Statoil. Rekord bliver slået De øgede priser indebærer, at der nu kun er seks øre til rekorden fra sommeren 2008, da prisen for en liter 95 oktan blyfri kostede 11,88 kr. Den rekord bliver efter alt at dømme slået snart. Det påpeger olieanalytiker Peter Rasmussen fra Statoil. - Der er stor risiko for, at benzinprisen vil stige yderligere i den kommende tid. Det vil overhovedet ikke overraske mig, hvis prisen kommer over 12 kr. inden længe, siger Peter Rasmussen til epn.dk. Større efterspørgsel Der er flere forklaringer på benzinprisens himmelflugt. Det hårde vintervejr i Europa og USA har øget efterspørgslen efter olieprodukter, og på grund af forventninger om øget vækst i USA vil olieprisen stige.