Nu trækker savsmuldet

Manegen sættes op og danner rammen om seks store cirkusoplevelser på Fjordmarken

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Don Christian optrådte sidst i Cirkus Benneweis i 2010. I år kommer han til Cirkus Benneweis med fire helt nye numre, der ikke tidligere er set i Danmark. Don Christian er med sine over 20 års erfaring som klovn blandt de bedste klovne i Europa og garant for et godt grin.

AALBORG:Nu kommer Cirkus Benneweis til Aalborg og årets forestilling følger op på den røde tråd fra de forrige sæsoner med nostalgien og eventyret i højsæde, og så er der igen i år masser af dyr med i forestillingen.

Cirkus lander i Aalborg på Fjordmarken onsdag 19. juni kl. 18.00. Torsdag er der to forestillinger og fredag, lørdag og søndag blot en enkelt inden cirkustoget vinker byen ret farvel.

- Cirkus er en af de stolte kulturelle traditioner i Danmark, og det vil vi i Cirkus Benneweis gerne værne om, siger Diana Benneweis.

- For os handler det om, at vi gerne vil give vores publikum et afbræk i en fortravlet hverdag, hvor det handler om at rive nogle timer ud, læne sig tilbage i sædet og sammen med hele familien at nyde vores forestilling og fornemme duften af savsmuld.

Det er vigtigt for Cirkus Benneweis, at der er plads til at begive sig ind i en verden, hvor man for en stund glemmer alt og lader sig rive med ind i vores verden, hvor præcision, hårdt arbejde, blod, sved og tårer krydret med nostalgi, eventyr, duften af savsmuld er en del af hverdagen.

- Og så er det vigtigt, at det hele sker med et smil på læben, se det er ånden i Cirkus Benneweis, udtaler Diana Benneweis.

Med Diana Benneweis i spidsen, har Cirkus Benneweis i år skabt en forestilling der henvender sig til alle aldersklasser med masser af dyr, der optræder for såvel store som små.

Men der er også taget højde for, at cirkus er andet og mere end dyr, så derfor er årets forestilling også krydret med artisteri i verdensklasse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.