Arentsminde

Nu træner AIF også om aftenen

PETANQUE:Petanqueafdelingen i Arentsminde Idrætsforening har indledt sæsonen: Onsdag fik petanqueinteresserede mulighed for at træne både om formiddagen og om aftenen. Spillerne - der sidste år dannede stammen i petanqueafdelingen - træner hovedsageligt om formiddagen, men AIF forsøger nu som noget ganske nyt også at give mulighed for, at de spillere, der ikke kan træne om formiddagen, i stedet kan træne om aftenen. Træningen foregår på den petanquebane ved Langeslund skole, som AIF fik etableret sidste år. jd