Gymnasiale uddannelser

Nu ved de, hvad der venter

Folkeskoleelever fik smagsprøve på undervisningen i gymnasiet

Maiken Madsen, der underviser på gymnasiet, har i et forløb i efteråret undervist eleverne i 10. KlasseCentret i engelsk. Foto: Bent Bach
Maiken Madsen, der underviser på gymnasiet, har i et forløb i efteråret undervist eleverne i 10. KlasseCentret i engelsk. Foto: Bent Bach Bent Bach

BRØNDERSLEV: Stedet er 10. KlasseCentret på Hedegårdsskolen i Brønderslev. Det er mandag over middag, og 18 eleverne er klar til en engelsktime. Centerets lærere har overladt undervisningen til Maiken Madsen, der ellers underviser på Brønderslev Gymnasium og HF.

Maiken forklarer på engelsk om opgaven, der venter. En kryds og tværs med professioner, som eleverne skal forklare til sidemanden - på engelsk selvfølgelig.

18 elever har valgt et forløb med engelsk på gymnasie-niveau. Og her får de en smagsprøve på, hvad der venter, hvis de vælger at fortsætte deres uddannelse i en HF-klasse eller i 1. g.

Forventninger justeret

Esben Jacobsen er en del af teamet på tre engelsklærer på 10. KlasseCentret. Og han vurderer, at samarbejdet med gymnasiets lærer er frugtbart.

- Det giver eleverne en ide om, hvilke forventninger der er til dem. Ikke alle herinde ved, om de skal på gymnasiet - det giver dem en smagsprøve på niveauet, og hvad der forventes.

- Nogle finder ud af, at de sagtens kan være med - det er flertallet - mens andre finder ud af, at det ikke er noget for dem, tilføjer Esben Jacobsen, der også høster nyttige erfaringer i samarbejdet.

- Vi snakker jo sammen og får justeret lidt på forventningerne.

Maiken Madsen har gæstet 10. klasse tre mandage i to undervisningstimer, og hertil kommer brobygningsforløb på gymnasiet.

Sidste år valgte 61 procent af eleverne en gymnasial uddannelse efter 10. klasse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden