De Palæstinensiske Selvstyreområder

Nu venter den afgørende prøve

De sidste israelske styrker har forladt Gaza, og området er nu overladt til det palæstinen-siske selvstyre. Palæstinenserne begyndte at straks at rive de efterladte synagoger ned, og i de kommende uger og måneder venter den afgørende prøve. Skeptikere frygter, at Gaza vil drukne i blod og vold, når Hamas udfordrer det palæstinensiske selvstyre. En voldsspiral vil skyde en levedygtig stat ud på den anden side af horisonten, og det vil bekræfte israelske fordomme. Derfor venter der selvstyret - og Hamas - store udfordringer, hvor den sædvanlige stupide og krigeriske retorik bør vige til fordel for målrettet og fredeligt arbejde med at udvikle Gaza. Vi vil gerne se solide beviser på, at palæstinenserne magter at skabe noget konstruktivt.