Nu venter dukkerten

Asaa Havn fik to bænke af Rotary]

Naturvidenskab 6. juni 2003 08:00

ASAA: En enkel strandgæst lå og solede sig på stranden ved Asaa, da Det Blå Flag i går blev hejst ved stranden og havnen. Vandet var ellers lige til en dukkert. Formanden for teknik- og miljøudvalget Bendt Danielsen (Borgerlisten) havde selv medbragt et termometer og målt vandtemperaturen til 19 grader og luften til 20 grader. Det var medlem af Friluftsrådet, Torben Bartholin, der i frisk vind uddelte flagene, der er et kvalitetsmærke for gode forhold på stranden og havnen. I alt får 197 strande og 82 lystbådehavn det Blå Flag i år. Torben Bartholin bemærkede, at et var skønt, at komme på en strand, hvor der ikke var skidt og møg. - Jeg vil ønske jer en god sæson med godt vejr og mange gæster. sagde Torben Bartholin, der bemærkede, at strandgæsterne godt må hjælpe med at holde stranden ren. Det Blå Flag blev også hejst på havnen, og det var formanden for havnen, Bjarne Albøge godt tilfreds med. - Når man sider hjemme med en kikkert, så ser det tomt ud, når der ikke er et Blå Flag. Havnen fik desuden overrakt to bænke af Niels Jørgen Pedersen fra Dronninglund Rotary. Bænkene er af fyrtræ og lakeret med skibs-lak. De er lavet af Dronninglund Produktionsskole, og de stilles op på havnen, så havnegæsterne kan få sig et hvil, mens man nyder udsigten ud over skibene og Kattegat. ]

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...