Nu vil Angelina også drosle ned på jobbet

Seks børn og et krævende arbejde er måske en lige lovlig stor mundfuld - selv for Angelina Jolie.

Nu vil Angelina også drosle ned på jobbet

For nylig fortalte Brad Pitt, at han gerne vil skære ned på skuespilleriet og i stedet gå bag kameraet.

Nu fortæller hans partner, Angelina Jolie, at hun også ser en ende på de utallige film, hun er med i. Hun regner nemlig med, at hun bliver nødt til at være mere hjemme, efterhånden som parrets seks børn bliver ældre.

- Jeg tror, at jeg bliver nødt til at stoppe med at spille skuepil, når børnene bliver teenagere, siger hun.

- For der er simpelthen for meget at gøre derhjemme, siger skuespillerinden til britiske Channel 4 News.

At hun uden problemer kunne ansætte en hel hær af barnepiger, pædagoger og rengøringsdamer til at klare det arbejde, tager hun ikke notits af.

- Jeg vil lave nogle film, og jeg synes, at jeg er heldig at have et arbejde, det er en fed branche at være i, og jeg nyder det virkelig, siger hun.

- Men hvis jeg stoppede i morgen, så ville jeg også være glad for at være hjemme hos mine børn.

Brad Pitt og Angelina Jolie har sammen seks børn, og noget tyder på, at en del af den yngre generation af Jolie-Pitt-familien er klar til at gå i deres forældres fodspor.

For eksempel er datteren, Vivienne, der er fire år, på rollelisten i Disney-filmen Maleficent, hvor også Angelina Jolie er med.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.